Eurytmi

9. klasse     2 ugentlige lektioner
Geometriske og sociale eurytmiøvelser der opbygger tænkningen, styrker viljen og virker harmoniserende på følelseslivet. Apolinske og dionysiske tekster og formprincipper. Takt, rytme og melodi samt tonearter, treklange, ledetoner, forudhold og kontrapunkt. Koreografi og tone- og intervalbevægelser til bl.a. Peer Gynt suite af Grieg og Præludium i C-dur af Bach.

10. klasse     2 ugentlige lektioner
Tanke-, følelses- og viljesudtryk i digte og eventyr. Konsonanter og vokalers forskellige karakterer. Sjælelige gebærder og udtryksformer i dramatisk eurytmi. Uddybende arbejde med toner, intervaller og harmonier, samt tonika, dominant og subdominant. Koreografier relateret til centrum og periferi. Et større dramatisk arbejde med Goethes eventyr: Den Hvide Lilje og Den Grønne Slange blev påbegyndt med henblik på en eurytmiturné i 11. klasse.

11. klasse     2 ugentlige lektioner
Grundlæggende geometriske former og sociale eurytmiøvelser der opbygger tænkningen, styrker viljen og virker harmoniserende på følelseslivet. Takt, rytme og melodi, tone- og intervalbevægelser samt koreografi til Brahms "Ungarsk dans", som med stor kraftfuldhed blev opført for forældre og elever til skolens julebasar. Arbejdet med eventyret "Guldgåsen" blev påbegyndt, hvilket indebar at finde og øve følelsesudtryk i bevægelser, lydbevægelser og at skabe koreografi.

12. klasse     2 ugentlige lektioner
Tidligere års arbejde blev øvet og repeteret. Selvstændigt og fælles arbejde med eventyret "Guldgåsen" med henblik på sceniske forestillinger, både på skolen og på overskolens turne 2010. Forestillingerne var meget vellykkede.