Biologi - fagplan

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag



Slutmål efter 9. klasse

Efter 9. klasse skal eleverne:

  • have kundskaber om almindeligt forekommende organismer i nærmiljøet og i andre økosystemer
  • kunne sætte disse kundskaber ind i en større systematisk og evolutionær sammenhæng
  • have kundskaber om mennesket anatomi, forskellige organer og organsystemer og deres funktion
  • have kundskaber om behovet for sunde vaner og motion
  • have kundskaber om, hvordan afhængighedsskabende midler indvirker på sundheden
  • have kundskaber om mennesket forplantning, embryonaludviklingen, prævention samt følelsesmæssige og etiske problemstillinger omkring seksualitet og kærlighed
  • kende til almindelige sygdomme  og funktionsforstyrrelser
  • have elementært kundskab om cellens opbygning og encellede organismer, samt vide hvordan væsentlige livsfunktioner hænger sammen med bestemte cellestrukturer (respiration, fotosyntese, mm)
  • have kundskaber om, hvilke faktorer som betinger et specifikt økosystem
  • have kundskaber om jordens vigtigste økosystemer
  • Have egne praktiske færdigheder i at arbejde med have- eller landbrug



Delmål efter 6. Klasse

Efter 6. klasse skal eleverne:

  • kunne genkende og beskrive almindeligt forekommende planter og dyr i nærmiljøet og nogle typiske økosystemer uden for nærmiljøet
  • have grundlæggende kundskaber om menneskekroppens opbygning og funktion
  • have kendskab til vilkårene og karakteren af mennesket forskellige aldre (livets cyklus)
  • kunne beskrive forskellige plantefamilier og give eksempler på disse
  • have kendskab til planter og dyrs afhængighed af miljøet, og hvordan den enkelte organisme udvikles lovmæssigt i forhold til omgivelserne
  • have kendskab til organismers livscyklus
  • have kendskab til plantelivets betingelser i forskellige områder på jorden



Faget i klasserne - fagplanen

1. - 3. klasse

  • I de små klasser har børnene forbundet sig med dyrene gennem eventyr, natursagn, dyrefortællinger og fabler. I eventyret møder de dyr og planter som besjælede væsner, det vil sige som handlende og villende aktører i verden. Her kan både dyr og planter tale, ja til og med stenene får her deres egen stemme. Mødet med naturen og landbruget udvides efterhånden gennem forskellige projekter, turer osv. Knyttet til gennemgangen af de klassiske erhverv; bonden, fiskeren, jægeren og smeden


4. klasse

  • I 4. klasse kommer den første egentlige naturfagsperiode. Udgangspunktet er en beskrivelse af det menneskelige legeme, dets oprejste gang, hovedets frie stilling, hændernes form og funktion osv.
  • Enkelte dyrearter, eksempelvis blæksprutte, mus, ørn, løve, ko, hval, skildres i deres egne miljøer, og ved en enkel sammenligning med mennesket, træder da dyrearternes ensidigheder stærkt frem i kontrast til menneskets mere alsidige organisation. F.eks. kan blæksprutten og muslingen skildres som overvejende hovedfunktioner, hos koen er det fordøjelsesfunktionen som understreges, hos løven bryst og hjerte osv
  • Børnene ser, at dyrenes kroppe må tjene dem som redskab tilpasset et helt specielt miljø, kostforhold og levemåde, mens menneskets lemmer har langt flere muligheder
  • Karakteriserende dyrefortællinger fra litteraturen danner et supplement til den naturvidenskabelige beskrivelse


5. klasse

  • Typiske blomsterplanter, f.eks. rose, lilje, mælkebøtte og klokkeblomst, skildres som varianter af urbilledet for alle planter
  • Udvalgte arter skildres med henblik på deres stemningskvaliteter: f.eks. den bly og spinkle klokkeblomst, den strålende og kraftfulde mælkebøtte; rosens fuldkommenhed opstår gennem en smertefuld forvandling, mens linjen ser ud til at få sin skønhed 'fra oven'
  • Videre beskrives hvordan planten er stillet ind i verden mellem mørke og lys, mellem jord og himmel: hvordan planten bliver anderledes om den vokser i bjergene eller nede i dalen, ved en lille bæk eller på en tør slette. De fire elementer, jord, vand, ild og luft kan være en ledetråd i denne sammenhæng
  • Plantens opbygning i rod, stængel, blad og blomst og forskellige arters vækstbetingelser Planternes sammenhæng med insektverdenen hører også med her. 
  • I løbet af perioden skildres også eksempler på laverestående plantearter som lav, alger, mosser, bregner osv. der betragtes som forstadier til de mere fuldendte blomsterplanter

 

6. klasse

  • Zoologien og botanikken videreføres fra de foregående klasser
  • Vegetativ formering og formering ved befrugtning kan omtales og vises. Her kan også ske en fordybelse i enkelte emner omkring insekternes liv og deres forhold til planterne; hvilken rolle spiller bier og humlebier i befrugtning og formering, hvilke opgaver har de såkaldte skadedyr i naturen osv
  • Undervisningen kan foregå som en selvstændig periode, men kan også knyttes til havebrug og geografi. Emner som enkel systematik, både for plante- og dyreriget, kan være aktuelle, ligesom livsformers sammenhæng med miljøet i forskellige egne af verdenen
  • Kulturplanternes og husdyrs betydning står centralt


7. klasse

  • Menneskets biologi er hovedtemaet. Kroppens funktioner og forudsætningerne for disse
  • De store organsystemer som, fordøjelsessystemet, blodkredsløbet, respirationen, lymfesystemet og hvordan sammenhængen mellem de forskellige systemer fremtræder
  • Med henvisning til kostens betydning kan forskellige sygdomme tages op, ligesom f.eks. tobakkens og alkoholens indvirkning på organerne, behandles på sagligt grundlag
  • Sammenhænge med den ydre natur, især med planteriget udarbejdes
  • Temaer omkring seksualitet og forplantning behandles også her  
  • I forbindelse med fordøjelsessystemet er der ernæringslære, med hovedvægt på menneskets hovednæring kornet. Madlavning og praktiske gøremål i den forbindelse indgår i perioden
  • Betydningen af salt og sukker i vores ernæring og, hvordan vores forhold til disse stoffer har ændret sig op gennem  historien.
  • Spørgsmål om sundhed og sygdom, rigtige kostvaner, nydelsesmidler, rusmidler, rytmer i søvn og måltider, varmeregulering og beklædning er vigtige temaer  hjertets vej


8. klasse

  • Hovedtrækkene i menneskets  anatomi beskrives med vægt på det funktionelle eller processuelle, koncentreret om skelettets og muskulaturens opbygning
  • Forskellige knogleformer og led, deres former og funktioner, beskrives i sammenhæng med tilhørende muskelsystemer og i deres forhold til nervesystem, kredsløb og stofskifte-funktionerne med det mål at få et differentieret helhedsbillede af menneskekroppen 
  • Det er også nærliggende at inddrage enkelte aspekter fra evolutionen, med paralleller og polariteter til dyreriget
  • Mennesket sanser gennemgåes med hovedvægten på øjets og øret anatomi og en sammenligning af disse


9. klasse

  • Hvordan økosystemer er bygget op af levende organismer i sammenspil med ikke levende faktorer, - kredsløb for stoffer som kul, vand og kvælstof, polariteter mellem forskellige økosystemer, eksempler på specielle levemåder og økologiske tilpasninger som parasittisme og forskellige former for symbiose 
  • Man betragter større naturgeografiske systemer som ørken, savanne, og regnskov, kulturlandskabet, Gaiahypotesen, samt faktorer som truer økosystemerne, lokalt og globalt
  • Eventuelt forskellige former for feltarbejde i form af indsamling, tegning, beskrivelse og naturdagbog
  • Gennemgangen af menneskets biologi suppleres dette år med et studium af kredsløbene, nervesystemet og en introduktion til embryologien. Blodkredsløbet gennemgås, hjertets tilblivelse, samt hvordan respirationen sker i lunger og i kroppens celler
  • Mennesket nerver og nervesystem. Hjernen og dens opbygning og forskellige stoffer som virker ind på nervesystemet 
  • Samtaler om kønsidentitet og kønsroller, mandlig og kvindelig seksualitet kan nu gennemgåes på saglig måde
  • Ophold på en biodynamisk gård. Eleverne skal på egen krop opleve, hvad egenproduceret mad indebærer, ved at deltage i gårdens arbejdsrytmer - se havebrug