Religion - fagplan

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag

Slutmål efter 9. klasse

Der er ikke udarbejdet slutmål for religionsundervisningen.


Faget i klasserne - fagplanen

Generelt
I en sammenfattende læreplan for religionsundervisningen må man fokusere på grundtrækkene i undervisningen. Tilrettelægning, udvalg og håndtering af undervisningsstoffet overlades til den enkelte lærer. I al religionsundervisning benyttes historier, tekster, sange og vers fra verdens kulturskatte, gerne på det originale sprog. Det vil også altid være et underliggende tema at pleje samtalen, skabe undring og vække interesse og relationer.

Først fra og med 4. klasse gives der religionsundervisning i særskilte timer, indtil da sker undervisningen integreret i hovedfagsundervisningen.

Som nævnt er der stor frihed i udvælgelsen af litteratur mm, hvorfor nedenstående liste kun skal ses som retningsgivende for selve temaet til de enkelte klassetrin.

1. klasse
Den naturlige grundfølelse for barnet i dets første skoleår er ideelt set en inderlig følelse af samhørighed med verden, med både de nære og de fjernere omgivelser. Pædagogikken på dette klassetrin udgår da også i høj grad fra helheden, man kan betragte den religiøse opdragelse som integreret i al undervisning. De fleste af de store eventyr som fortælles, har en udpræget etisk og almenreligiøs karakter og egner sig godt som udgangspunkt for samtaler.

2. klasse
I 2. klasse er natursagnene på samme måde gennemsyret af det væsensagtige og guddommelige i naturen - planter og dyr taler til mennesket og vækker empati hos os. Legenderne fortæller om store religiøse personligheder fra kristendommen eller andre religioner, fx Frans af Assisi, St. Sunniva og den hellige Birgitta. De er bærere af det dybeste i den kristne etik, og deres liv og virke vil uden moralisering kunne fremstå som stærke forbilleder.

3. klasse
3. klasses fortællinger fra Det Gamle Testamente er et hovedmotiv i fortællestoffet dette år. Vigtige afsnit er skabelsen, uddrivelsen af Paradiset, patriarkerne, Josef og hans brødre, Moses og de ti bud, kongerne Saul, David og Salomo, samt de mest fremstående profeter. 

4. klasse
Et vigtigt kapitel af vores kulturbaggrund danner det centrale fortællestof i 4. klasse, nemlig fortællingerne fra den nordiske mytologi, vikingetiden og kristningen af Danmark. Parallelt kan det være aktuelt at bruge de ugentlige religionstimer til at tage tråden op fra forrige år og fuldføre jødefolkets historie frem til tiden for Jesu fødsel. Videre er det vigtigt i samtaleform at tage almenmenneskelige spørgsmål op som skæbne, godt og ondt osv, eventuelt med udgangspunkt i skønlitterære tekster eller folkelige fortællinger.

5. klasse
Historieundervisningen giver en fyldig fremstilling af den store udviklingsstrøm, som fører frem til vores egen kultur. Det drejer sig om den ur-indiske, den old-persiske, den ægyptiske og den græske kulturepoke. I alle disse perioder spiller de respektive folkeslags mytologi en stor rolle, hvor skabelsesberetninger og mytologisk stof i øvrigt danner en vigtig baggrund for en forståelse af de forskellige kulturer og den mere ydre historie. Samtidig lægges der et fundament for den senere behandling af religionshistorie og vor tids religioner, fx ved en skildring av Buddhas liv. Fra evangelierne bringes fortællingerne om Jesu virke, om undere og helbredelser.

6. klasse
Historieundervisningen er kommet frem til det store tidsskifte ved begyndelsen af vores tidsregning. En egen hovedfagsperiode kan vies en historisk betragtning af Jesu liv, baseret på evangelietekster. Den videre historie på dette klassetrin omfatter kapitler fra martyrernes, kirkefædrenes og middelalderkristendommens historie frem til mødet med Islam i korstogene. Muhammeds liv behandles også i årets historieundervisning, og der læses uddrag fra Koranen. I religionstimerne sker der en fordybelse i centrale tekststeder fra evangelierne, særlig lignelserne, som fx om den barmhjertige Samaritaner, desuden afsnit som Johannesprologen, juleevangeliet, Fadervor og Bjergprædikenen. Biografier fra nyere tid er vel anbragt med Helen Keller som typisk et eksempel.

7. klasse
Renæssancemennesket fremstår med en fornyet og individualiseret moralsk impuls. Med baggrund i de store opdagelser og det, som tidligere er gennemgået i geografi, er det almindeligt at beskrive religionen hos naturfolk som eskimoer, buskmænd og indianere. Der lægges vægt på skildringer af menneskeskæbner som Jeanne d'Arc, Huss, Martin Luther m.fl. med tilknytning til både almen historie og kirkehistorie i Europa og i Danmark. Også biografier fra nyere tid er aktuelle, fx Gandhi, Martin Luther King og Dalai Lama. Dette er en linje som føres videre i de efterfølgende skoleår. Dette år læses et af evangelierne i sin helhed, som oftest vælges Markus.

8. klasse
På dette klassetrin er det særlig aktuelt at arbejde med motiver og tekster, som behandler etiske spørgsmål ud fra det sociale aspekt, fx i tilknytning til køns- og klassekampen, som har præget Europa, særlig efter den industrielle revolution. Både på det forudgående og på dette klassetrin, er det det rent menneskelige, som er den naturlige indfaldsvinkel til moralske eller religiøse spørgsmål. En stadig større del af undervisningen foregår fra nu af i form af samtaler, hvor eleverne deltager aktivt både i bearbejdelsen af materialet og med formulering af egne synspunkter. Evangeliearbejdet fortsætter med en uddybelse af Jesu passionshistorie, Paulus' liv og virke og apostlenes gerninger. Som eksempel på biografi kan nævnes Jaques Lusseyran.

9. klasse
Religiøs tro og etisk-moralsk stillingtagen er til stede som motiv i mange fag og sammenhænge, for eksempel i litteraturen og litteraturhistorien, i naturfagene i forbindelse med økologi etc. Eleverne har i denne alder et udtalt behov for at blive kendt med verdens religioner, derfor er det aktuelt at begynde med religions- og livssynskundskab som eget emne, et område som også naturligt fortsættes i 10. klasse. Til dette knyttes gerne besøg ved forskellige trosretningers ceremonier, både forskellige kristne retninger, jødedom, islam o.s.v.