Eurytmi - fagplanen

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag


Slutmål efter 9. klasse

Efter 9. klasse skal eleverne:

  • Have gode færdigheder i eurytmiens grundelementer:
  • Lydeurytmi
    • F.eks. vokaler, konsonanter og forskellige digtformer
    • Forskellige grammatiske formprincipper
    • Bevægelser til forskellige sproglige stemninger, fx glæde, sorg mm
  • Toneeurytmi
    • Takt, rytme, melodi og harmoni
    • Danne egne former til musikken
    • Bevægelser til intervallerne
    • Større rumlige former samt forskellige koordinations- og koncentrationsøvelser
    • Sociale øvelser
    • Rytmeøvelser


Faget i klasserne - fagplanen

Valget af øvelsesstof bygger både på en indsigt i den kvalitative signatur for de enkelte klassetrin som kommer frem i den 12-årige undervisningsplan for steinerskolerne, på erfaringer af hvad som egner sig af tekst- og musikgrundlag, og på en iagttagelse af, hvad den enkelte konkrete gruppe af elever har brug for.

Generelt om 1. - 4. klasse
I disse skoleår bliver der undervist i eurytmi én time pr. uge. Undervisningen bygger først og fremmet på fællesskabet i gruppen, klassen holdes samlet, så længe det er muligt. Eleverne lærer fagets grundelementer først og fremmet ved at efterligne.

1. klasse

  • Lærer at orientere sig både mod kredsens centrum og ud fra sig selv, 'efter næsen'
  • Enkle formelementerne som en ret linje og bue øves
  • Forskellige former for gangarter og bevægelser øves
  • Kropslig bevidstgørelse i forhold til rummet gennem  rytmisk leg
  • I lydeurytmien giver eventyr materiale til rammehistorier, hvor der flettes forskellige bevægelseselementer ind
  • I toneeurytmien er det rytmiske lege med klappen og at gå rytmer til pentaton musik.


2. klasse

  • kredsen er forsat det grundlæggende formprincip og udgangspunkt
  • Spejlbilledeformer og lemniskatformer med frontal bevægelsesretning
  • Enkel inddeling af gruppen
  • Øvelser der bygger på kontrasten mellem dyrs og menneskers bevægelsesformer
  • I lydeurytmien knyttes an til enkle rytmiske tekster.
  • Begyndende systematisk indføring i grundbevægelser for konsonanter og vokaler
  • I toneeurytmien er det fortsat pentatonmusik, enkle tonehøjder, enkle bevægelser til motiv og fraser i musikken, musikalske rytmer, flow og nøjagtighed i bevægelsen


3. klasse

  • Lemniskatformer
  • Orientering i rummet i forhold til midtpunktet
  • Sammentrækning og udvidelse
  • Fletteformer i kæde på kredsen. Formen for vokalen E i alle varianter
  • De fire klassiske elementer: jord - luft - ild - vand
  • I lydeurytmien skal undervisningen understøtte oplevelsen af sprogets iboende kvaliteter
  • Bevidstgørelse af lydgebærder
  • I toneeurytmien er det rytmiske motiver, tonehøjden som bevægelse, dur og mol, bevidstgørelse af tonernes navne


4. klasse

  • Frontale bevægelsesformer mere systematisk, kredsen opløses.
  • Arbejdet med kobberstave introduceres og bruges til forskellige koncentrationsøvelser i kombination med musik, rytmer eller vers
  • I lydeurytmien skal eleverne efterhånden kunne alle lydgebærder for hele alfabetet
  • Introduktion til de første eurytmiske grammatikformer
  • Enkle apollinske former
  • I toneeurytmien er det bevidstgørelsen af takt og øvning af forskellige taktarter
  • Bevidstgørelse af rytmer, forskellige nodeværdier og betoninger. C-dur skalaens tonebevægelser.


Generelt om 5. - 9. klasse
Fra 5. klasse øges undervisningstiden til to ugentlige timer, på enkelte klassetrin kan klasser være delt i to grupper. Eurytmiundervisningen er nu gradvist blevet forandret fra et legende fag til et bevægelsesfag, hvor eleverne gennem øvelser udvikler specielle færdigheder. Der kræves mere præcision og stilbevidsthed af eleverne og en stærkere grad af socialt samspil i gruppen.


5. klasse

  • Geometriske formationer i rummet, fx pentagram og harmonisk ottetal
  • Ottetalsform med anapestrytme i fødderne
  • Mere komplicerede gruppekoreografier kan indføres
  • Lydgebærder differentieres og arbejdet med grammatikalske former fortsætter
  • Bevidstgørelse af stigende og faldende rytmer
  • Musik fra barokken og klassisk tid
  • Udvikling af øvelser fra kvint til oktav.


6. klasse

  • Alle stavøvelser er aktuelle
  • Trekants- og firkantsforvandlinger
  • Koordinations- og koncentrationsøvelser i kanon
  • Udarbejdelsen af kvaliteter som pathos og ethos, dramatisk og lyrisk i tilknytning til tekst
  • Grundlæggende rytmer som kort - lang, og taktarterne betont - ubetont, er nu færdigheder
  • Introducere intervallerne med skridtlængder, lytte sig til intervallerne
  • Længere musikstykker med takt - rytme og tonehøjde


7. klasse

  • Øvelser i at bruge alle rummets dimensioner og bruge retningerne som udtryk
  • Tre-delt gang
  • Sjælegester og fodstillinger anvendt dramatisk eller humoristisk
  • Arbejde med former og lydgebærder til ballader og humoresker
  • Øvelse af intervallerne fortsætter og menneskearmens 'musikalske' opbygning tages op i tilknytning til anatomiundervisningen


8. klasse

  • Øvelser med indslag med mere fysisk udfordring, hurtighed og bevidst dynamik i bevægelserne
  • Rytme med modrytme ved brug af hoved, hænder og fødder
  • Vægt på brug af eurytmiske elementer i dramatisk sammenhæng
  • Udarbejde ballader, kor, roller, masker og hovedstillinger
  • I toneeurytmien vedligeholdes de grundlæggende færdigheder, og der indføres elementer som synkobe, bas og diskant. Der lægges vægt på store bevægelsesforløb og formforvandlinger i det musikalske


Generelt om 9. klasse og overskolen
Fra 9. klasse er det vigtigt, at eleverne udvikler klare begreber om det, der sker i eurytmifaget, samtidig med at det kunstneriske element betones i langt højere grad end tidligere.

9. klasse

  • Grundøvelserne bygger på kontraster mellem sammentrækning og udvidelse, lys og mørke, inde og ude
  • Bevidstgørelse af forskellige bevægelsesmøder i forhold til indhold eller kvalitet i tekst og musik. Teoretisk behandling af eurytmiske strukturer og elementer
  • I lydeurytmien er det grammatikken og en fortsat udarbejdelse af de apollinske former
  • Det horisontale og det vertikale i musikken, dvs. melodi og harmoni. Konsonanser og dissonanser
  • Egne koreografier til små tekster og melodier