Hjemkundskab - fagplanen

Slutmål efter 9. klasse

Der er ikke udarbejdet deciderede slutmål for faget.

Generelt om faget
Kun i 3. og i 7. klasse kan der tales om en egentlig undervisning i faget, ellers er det en integreret del af skolens liv og tilbud i mange andre sammenhænge.


3. klasse

  • I forbindelse med klassens byggeperiode er klassen holdvis med til, at forberede og lave lette måltider i køkkenet til hele klassen. Brødbagning indgår også i perioden.


7. klasse

  • I forbindelse med biologiperioden gives der en mindre periode i madlavning. Budgetlægning, regnskab og indkøb indgår såvel som borddækning og bordskik også i denne periode.
  • I løbet af skoleåret indgår eleverne i en turnus, hvor de er køkkenhjælpere i Vidar Køkkenet. Udover selve madlavningen indgår køkkenhygiejne, personlig hygiejne, servering og regnskab i undervisningen.


Andet tværfagligt

  • På 7. og 8. klasses lejrture laver eleverne selv mad over primitive spritkøkkener. En teoretisk gennemgang af ernæringen og kaloriernes betydning hører også til her. Eleverne foretager selv indkøb og laver de nødvendige beregninger af den daglige, nødvendige energimængde i maden.
  • Mellemskolen har en årlig tema/projektuge, hvor det er muligt at tilmelde sig forskellige former for madlavning.
  • Maden til den årlige høstfest fremtrylles af de yngste overskoleklasser.
  • På overskolens orkesterweekends indgår eleverne i en turnus omkring madlavning.
  • På 9. klasses landbrugstur er der ligeledes en turnus omkring madlavning.