Siden er sidst opdateret den 21.02.10
     
 
       
 
 

Foredrag på Vidar Skolen forår 2010

26. januar kl. 19: Kan man opdrage børn?

Foredragsholder: Ellen Thuesen, klasselærer i underskolen igennem mange år.

Hvordan kan vi forstå barnets væsen, og dermed være med til at skabe en frugtbar udvikling for det enkelte barn?  Hvordan kan de enkelte fag

være det nødvendige spejl for en sund udvikling, så barnet og den unge kan nå frem til at orientere sig i en verden med uoverskuelighed, mangfoldighed og muligheder?

 


Litteraturliste fra foredrag på Vidarskolen tirsdag den 26. Januar 2010

Rudolf Steiner: Almen menneskekundskab.
En af grundbøgerne for Waldorfpædagogik

Joakim Garff: At komme til sig selv. (Gads forlag 2008)
15 Portrætter af danske dannelsestænkere.

Henrik Vilsbøll: Min bedste opdrager(Forlaget Frydenlund 2008)
Interview med 25 personer om deres bedste opdrager i barndommen.

Ann-Elisabeth Knudsen: Pæne piger og dumme drenge. (Forlaget Schønberg 2005)
Bogen indeholder væsentlige betragtninger og gode råd vedr. børneopdragelse.


 

23. februar kl.19: Kunsten i skolen

Foredragsholder: Kunstlærer  Gert Hansen

Er det et mål for undervisningen at arbejde med kunst i skolen eller er kunsten det værktøj som fører til undervisningens mål og er det en kunst at være ved sine fulde fem?

 

 

23. marts kl.19: Musikken i undervisningen.

Foredragsholder: Musiklærer Jette Rymer

Hvordan kan vi som forældre og skole give børnene og de unge et sådant forhold til musikken, at den ikke kun er et medie-anliggende, et underholdningselement og vanedannende ”stof”?

Hvordan får vi musikken til at blive ”synlig” som væsentlig kunstart, hvis betydning for os mennesker er af stor værdi såvel i det sociale som i egen-udviklingen?

 

 

27.april kl. 19: Koncentration og ernæring!

Foredragsholder: Antroposofisk Læge Elisabeth Møller-Hansen

Med maden påvirker vi løbende børnenes grundlag for adfærd, koncentration og læring. De kan derfor fremmes eller hæmmes ved ernæringsvalg!

Er det nødvendigt med tilskud af vitaminer og mineraler? Skal barnet på diæt uden mælk og gluten?

Hvor basal og oprindelig skal ernæringen være?

 

25. maj kl. 19: Naturoplevelse og forundringsparathed - en vej til en forståelse af naturens kræfter

Foredragsholder: Højskolelærer Anders Høier

I en tid med klimadebat og forureningsproblemer står vi nu over for alvorlige beslutninger. Hvordan skal vi føre vore børn og unge frem til en ansvarsfuld og tidssvarende holdning til disse nye udfordringer? Hvilken holdning har vi i skolen og i hjemmet til livet i naturen?

Ikke kun i græsrodsbevægelser, men langt udenfor, søges der efter en helhedsforståelse, som kan bringe os i samklang med naturens kræfter! Naturforskeren Goethe og senere Steiner havde en tydelig oplevelse af, at skal vi kunne betragte noget, som forvandler sig, som f.eks. naturen, skal vi også kunne forvandle os selv! 
Hvad er liv, hvordan kan holdninger og oplevelser lige fra børnehaven til ind i overskolen hjælpe vore børn?

Anders Høier, Skanderborg, har siden 1976 arbejdet som lærer på Rudolf Steiner skoler og lærerseminarier. Foredrag om bl.a. pædagogik, antroposofi, Goethes naturvidenskabelige impuls inden for f. eks. biologi, kemi og fysik.
Underviser og konsulent i Steinerpædagogiske sammenhænge her og i udlandet.

 

Entre: 40 kr.Vel mødt