Siden er sidst opdateret den 07.06.10
     
 
       
 
 

Årsberetning 2008-09

Bestyrelsesformandens beretning for året 2008/2009

Kære medforældre.

Det seneste skoleår 2008/2009 på Vidar Skolen har været begivenhedsrigt.

Byggeriet

En af de store ting på skolen i år har været, at vi med byggeriets dag har skudt byggeprocessen i gang. Denne fantastiske dag var den foreløbige kulmination på en meget stor arbejdsindsats fra byggeudvalgets og mange andre gode hjælperes side.

Det var en fantastisk dag hvor vi alle fik megen inspiration og energi til den videre proces, hvor jeg er sikre på, at vi alle nok skal blive involveret i bøde det ene og det andet.

Vi har også i det forløbne år haft besøg af Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft, nemlig i forbindelse med to offentlige høringer der har været i forbindelse med fastlæggelse af en lokalplan for skolens område, så vi kan få klarhed over rammerne for det fremtidige byggeri.

Statuslokalplanen er indstillet vedtaget af byplanudvalget og forventes godkendt af kommunalbestyrelsen med udgangen af maj.

Vi håber meget, at vi i løbet af de næste par uger vil modtage den vedtagne lokalplan, så vi har et udgangspunkt for det videre arbejde.

Det næste arbejde er en målrettet indsats for at skaffe fondsmidler til byggeriet, og byggeprocessen, hertil kommer at skolens elever og lærere skal involveres mere i processen om at få afdækket de konkrete behov.

Som bestyrelsesmedlem har det været en fornøjelse at se hvordan byggeudvalget har arbejdet målrettet for, at vi snart kan sætte spaden i jorden, og jeg tror nu selv på, at mine yngste børn faktisk kommer til at opleve den nye skole.

Legestuen

I sommer fik vi Susanne Klein som ny leder i legestuen, og vi har nu netop besluttet at udvide legestuens øbningstid med to uger i sommerferien. Samtidig har vi besluttet at øge legestuens personale, som det har været ønsket flere gange fra forældreside.

Således har vi efter sommerferien mulighed for et endnu bedre pædagogisk tilbud efter skoletid. Det har desværre betydet, at vi har været nødsaget til at tilpasse

legestuens betaling til det nye niveau, og selvom vi stadig har nogle ønsker fra forældrene til pasning her og der, så håber jeg, at I vil tage vel imod det nye tilbud.

Børnehaveklasse

I slutningen af 2007 blev det mere og mere klart at det er nærmest umuligt at fortsætte med vores praksis, at børnene fik lov at gå et ekstra år i børnehaverne før de kom i skolen. Der har i de seneste år været gjort en del af både bestyrelse, børnehaver og engagerede forældre for at få lov til at beholde børnene i børnehaven det 6. år, men det er ikke lykkedes at få lov til det. Derfor får vi i år en ekstra stor børnehaveklasse, som vi skal finde plads til inden for skolens eksisterende rammer.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så må vi sige at pladsforholdene ikke er optimale i de år, der kommer, dels fordi vi altså skal finde plads til 20 ekstra børn på en skole, der i forvejen er på grænsen til at være stor nok, og dels fordi at selve byggeriet også kommer til at gøre det vanskeligt i det hele taget.

Samarbejdet med forældrene

I årets løb har vi forsøgt at sætte mere fokus på forældresamarbejdet, og i den forbindelse har vi forsøgt at etablere et samlet forældrerepræsentantskab for at styrke mulighederne for samarbejdet mellem forældrerepræsentanterne og skolen i øvrigt. Det har i øvrigt været en glæde for bestyrelsen at notere sig det forældreengagement, der lægges i mange sider af skolens liv.

Særligt var det en glæde at opleve hvor mange begejstrede forældre der deltog ved foredraget af Anders Høier i forbindelse med høstfesten.

Bekymringer vedr. skolens ledelse

Samarbejdet mellem bestyrelse og skolens øvrige ledelsesorganer, bærer præg af at skolen i praksis ledes meget kollektivt af skolens lærerkollegium. Denne ledelsesform giver en række spændende muligheder og er i tråd med de ideer som vi har om ledelse i fællesskab. Men det giver også en række udfordringer i dagligdagen, fordi arbejdsgangene på det ledelsesmæssige område ikke er så enkle og klare som på traditionelt organiserede arbejdspladser.

Bestyrelsen har i dette forår iværksat et arbejde, hvor vi sætter fokus på den daglige ledelse af skolen, som på vores skole i høj grad varetages af lærerne i det organ, der på steinerskoler kaldes intern ledelse.

Vi har talt om en række områder, hvor vi ledelsesmæssigt kunne fungere bedre.

Punkter som vi i fællesskab skal have fokus på at forbedre fremover.

Det er opgaver som relaterer sig til lærerkollegiets trivsel, men også mere administrative opgaver, som skal sikre, at tingene bliver gjort på rette møde og i rette tid. Det er administrative områder, der gør det vanskeligt for såvel forældre, elever, bestyrelse og lærerne selv at navigere, hvorfor det er værd fremadrettet at blive bedre til.

Det er mit indtryk at der er en stor enighed om, at det er problemstillinger det er vigtigt at gøre noget ved, og vi er netop i en proces der søger at afdække, hvordan vi bedst kommer videre - ikke mindst med fokus på, at vi gerne vil være landets bedste skole ikke bare for børnene, men også for vore lærere, som hver dag yder en stor indsats for skolen.

Overskoletilsyn

Som det blev aftalt på sidste årsmøde, så har bestyrelsen valgt et overskoletilsyn, og vi har her været så heldige at få Birthe Vestergård som tilsynsførende. Birthes første rapport om overskoleundervisningen kan vist ikke siges at være helt rosenråd, og der påpeges flere ting, det vil være relevant at tage op og behandle i samarbejde med kollegiet.

Vi har i den forbindelse haft en drøftelse af nogle udfordringer omkring dele af undervisningen i overskolen, herunder elevernes manglende motivation, mødetider og aflevering af opgaver

De første møder om hvordan vi takler disse udfordringer har været afholdt med overskolelærerne, og de første initiativer er taget.

Det er helt nyt med så konkrete forslag til forbedringer, og jeg tror at vi med Birthe har fået en god sparringsmulighed for kollegiet til en videreudvikling af vores overskoletilbud.

Skolens økonomi

Vi har i år haft et underskud på 300.000 som hovedsageligt skyldes, at vi har været nødsaget til at bruge flere penge på vedligeholdelse af skolens gamle bygningsmasse, men det skyldes også at vi ikke har været gode nok til at styre og følge op på økonomien.

Vi har derfor iværksat en bedre økonomistyring, og vi tror at året i år kan ende med det lille plus som er nødvendigt, hvis vi på sigt skal have muligheder for at få råd til nybyggeri og forbedringer af skolens eksisterende bygningsmasse.

Hertil kommer også at vi i 2008 havde lidt færre elever end i 2007, og det er håbet at vi igen kan få fyldt klasserne op, så vi kan fastholde det høje elevtal fra 2007.

Skolens økonomi er naturligvis også præget af det faktum at vi samlet går glip af ca. 2 mio kr. årligt fordi undervisningen i 11. og 12. klasse ikke støttes fra det offentlige i lighed med anerkendte ungdomsuddannelser. Det betyder, at vi alle betaler ekstra skolepenge for at vi kan drive 11. og 12. klasse på den møde, vi finder er den rigtige.

I samarbejde med landets øvrige steinerskoler, der har 11.-12. klasser har vi besluttet at igangsætte et projekt, som skal ændre ved dette faktum ved gennem lobbyarbejde at få fokus på uudnyttede muligheder i den eksisterende lovgivning. Skolerne har netop besluttet at støtte projektet med tilsammen ca. 700.000 kr., vi søger nu fonde til at få dækket den anden halvdel af, hvad vi mener at dette projekt kommer til at koste.

Det er håbet at projektet kan gå i gang sidst på året, og at vi gennem det kan få et tiltrængt økonomisk tilskud til at drive 11.-12.klasse.

Året der kommer

I året der kommer, tror jeg at bestyrelsen vil fokusere på to store opgaver, nemlig de ledelsesproblemstillinger, som jeg har omtalte, og hvordan vi får taget de næste skridt frem mod nybyggeriet

Jakob Laursen

Formand for Vidar Skolens bestyrelse

 


Lærernes beretning fra skoleåret 2008/2009
Af Signe Vestergaard, klassel�rer i 2. kl. og medlem af p�dagogisk ledelse

Rigtig hjertelig velkommen til dette års forældrekredsmøde.
Jeg har æren af i år at fremlægge lærerkollegiets årsberetning; hvad har vi bedrevet det forgangne år, hvem har vi måttet tage afsked med og hvem har vi ansat?
Ved skoleårets begyndelse var vi 331 elever, det er lidt færre end sidste år.
Ved sommerafslutningen tog vi afsked med Frank Jensen og Ole Petersen, to markante herrer som havde været her så længe,at det nu var tid at gå på pension - men vi har nu alligevel haft en del besøg af dem. Frank Jensen har hjulpet til i 6.kl i et par perioder, og Ole Petersen lægger ofte vejen forbi og inspirerer vores nye matematiklærer i overskolen. På lærernes kursusdage dukkede han også op og gav timer i folkedans. Birger W har overtaget sløjd efter Olaf Nyboe og i overskolen har vi fået Lene H Jensen. Lene kommer fra en ansættelse i gymnasiet og har mange gode, anvendelige og inspirerende ting med derfra, som både overskolen og underskolen har stor glæde af.
Afgåede legestueleder Karin Jørgensen fra legestuen skulle have luft under vingerne .Legestuen har været så heldig at få Susanne Klein som ny leder og hun har fået godt fat om legestuen. Det er ellers ikke det nemmeste arbejdsområde på skolen. Her har vi måtte tage afsked med Rashida og Maklouf. Det er altid svært at få disse stillinger besat pga timeantallet, men SK har her i forsommeren fået nye dygtige og velkvalificerede pædagoger.
På kontoret gik Birgit Bisgård også på pension efter 30 års tro tjeneste.Vi har til fået Tina Dynkjær som ny bogholder - og Henriette Hansen og Tina har allerede fået opbygget et godt samarbejde.Vores nye førsteklasseslærer er Mette Korssgaard. Mette har været ansat i folkeskolen og har ligesom Lene i overskolen bidraget med
inspirerende erfaringer. Sanne Baungaard Thomsen overtog 7.kl. efter sommerferien og det nyder klassen og kollegiet ligeledes godt af.
Det forestående byggeri har fyldt en del i det forgangne år og på den baggrund har vi haft Byggeriets Dag marts med workshops, foredrag, rap og gospel - en dejlig dag, som var helt anderledes end hvad vi plejer at gøre. Der har i den forbindelse været en høring, hvor borgmesteren deltog og de indsigelser der efterfølgende har været har ikke været altoverskyggende, så vi har nu næsten grønt lys til at bygge.
Vi har haft vores månedsfester, årstidsfester, høstfesten især er værd at bide mørke i, da den også formede sig lidt anderledes end vi plejer, vi havde nemlig stablet et foredrag på benene til jer omkring skolens pædagogik, og den tråd vil vi følge i de kommende år, så I får et større indblik i og forståelse for, hvad vi gør, så det også kan blive lettere for jer at bakke op.
Trivselsdagen i foråret fandt sted uden for skolen, vi gjorde noget for naturen ikke kun skolen, men i sidste ende hænger det selvfølgelig sammen. Alle elever deltog aktivt og uden sure miner ! Vi fulgte kommunens tiltag, Hold Gentofte Ren og satte fokus på mosen og vejene omkring skolen. Mosen er jo et område, vi skal værne om.
Undervisningsindholdet har været nogenlunde det samme i år, dog er haven, som også nævnt sidste år, blevet et aktivt område og som noget nyt har 1. og 2. kl. fået tildelt et par bede, hvor vi har plantet og sået blomster, som dagligt vandes.
Håndværksstævnet, som altid ligger i vinterferien, er en kæmpe succes, et tilløbsstykke og vi er verdensberømte. Håndværkslærere kommer fra Europa og Norden for at deltage og som mange sikkert ved er vores håndværksundervisning på skolen på et meget højt niveau, og det må vi godt være stolte af. Det er Gert Hansen, der er primus motor som arrangår af dette stævne.
Pædagogisk konferences årstema har været form og overskolen har været i focus, da formen her har været mangelfuld. Helt konkret har vi kunne se det til morgensang, hvor mange elever har manglet, de har ikke skønnet det nødvendigt at deltage. Det er dog et generelt problem og det er ofte de samme elever, der kommer for sent helt fra
1.kl. og opefter. Og når nu vi er ved det, oplever vi også jeres ferierejser uden for ferierne som et stort problem. Der er rigtig mange grunde til I går det, men vi ville ønske, at I kunne begrænse jer til de autoriserede ferier, det giver større ro og kontinuerlitet for eleverne i det daglige arbejde.
Overskolens elever blev selv trætte af deres manglende engagement og bad om et møde med overskolekollegiet, og det er der kommet meget spændende resultater ud af. Kollegiet brugte nogle af de redskaber vi i sin tid fik på vores konfliktlæsningskursus ,og elever og lærere sad i arbejdsgrupper og talte om værdier, undervisningsmiljø og skolens fysiske omgivelser. Det udmundedes i en del ønsker, og mange kunne med det samme opfyldes - andre arbejdes der videre på. Lærerne i overskolen mørker en markant forandring i de forskellige klasser, et større engagement og en vilje til at holde de aftaler, de nu er blevet enige om. Det er vi meget glade for og vi er fortrøstningsfulde. I disse tider med så stor focus på gymnasiet, som næsten den eneste rigtige mulighed for at kunne studere videre, skal en steinerskole være vågen i at kunne være synlige og vise, at vi sagtens kan være med. Vi er smadder dygtige, og det skal vi formidle, så de unge vælger os til og ikke fra.
Nu, hvor vi er ved overskolen, så har de været på orkesterturne i Wien og det har været en stor succes, de spillede smukt og opførte sig eksemplarisk.
Ikke forældre- men familierengøringen hedder det I er med til et par agnge eller to årligt, fordi I skal tage jeres børn med disse lørdage - og i overskolen er det ikke nok at sende de unge alene afsted. Winni Mathiasen siger, at de endnu ikke kan administrere det helt, I må tage med dem og støtte dem.
Skolen bliver brugt godt og flittigt hver dag af de mange elever og derfor slides den. At skolen så også er så gammel, som den er, gør at det kræver en ekstra indsats og ressourcer at holde den pæn. Det største og synligste projekt i år, er foyeren ind til
salen. Den står smukt og gennemført rennoveret, og det er en fornøjelse at gå igennem den ti lmorgensang dagligt.
Ros skal I forældre også have - I er - stort set - blevet rigtig flinke til at bruge kiss and go zonen - ganske få holder ulovligt.
Nyhedsbrevet på mailen - læser I det? Vi ville gerne stadig kunne have et skoleblad, som et håndfast formidlingsorgan udadtil og et pædagogisk redskab indadtil, men det kræver selvfølgelig stor forældrehjølp på redaktions- og layoutsiden. Den har ikke vist sig at være for hånden det seneste år.
Vi lærere nærer jeres børn dagligt og det er ikke en uudtømmelig kilde, vi skal også næres for at virke inspirerende på jeres børn, og det har vores uddannelsesudvalg, Anette Nielsen og Ingrid Sørensen gjort noget ved. Vi har haft pædagogiske fordybelsesdage i Store Bededagsferien - og tak for hjælpen til alle jer forældre, der havde mulighed for at passe eleverne. Dette arbejde vil vi fortsætte med - dog fremover I vores ferier. De to foredragsholdere var Læge Elisabeth Møller Hansen og Waldorfgymnasieleder Erik Marstrander.Det har været utrolig inspirerende og givende, EMH talte bla. Om, positivitet som eneste rigtige vej. Vores store styrke og varemærke er, at vi ser den enkelte elev og prøver sammen at finde elevens styrker og ressourcer. Dette kursus havde focus på netop det område og i den forbindelse kom en kinesisk legende til mig, et naturlegende, den er ikke særlig lang, så sæt jer godt til rette og lyt opmærksomt til.
En ældre kinesisk kvinde havde to store krukker, som hang på hver sin side af en stang, som hun bar på nakken. En af krukkerne havde fået en revne, mens den anden krukke var perfekt og altid leverede en fuld portion vand. Efter en lang tur fra bækken til huset, var den lækkende krukke kun halv fuld. I to år skete det dagligt. Kvinden kom hjem med kun en og en halv krukke vand. Naturligvis var den perfekte krukke stolt over sit resultat, men den stakkels lækkende krukke skammede sig over sin præstation og var ulykkelig over at den kun kunne gøre halvdelen af, hvad den var skabt til at gøre. Efter to år, som den kaldte en bitter tid, talte den en dag med kvinden
nede ved bækken. Jeg skammer mig over mig selv, fordi sprækken på min side gør at vandet lækker hele vejen tilbage til dit hus. Den gamle kvinde lo, lagde du mørke til at der er blomster på din side af stien, men ingen på den anden side ? Det er fordi, jeg længe har kendt til din læk, så jeg har sået frø på din side af stien. Hver dag når vi går tilbage, har du vandet dem. I to år har jeg kunnet plukke disse smukke blomster til at dekorere bordet med. Hvis du ikke var præcis, som du er, kunne disse skønheder ikke have groet her og smykket huset. Morale: vi har alle vore unikke fejl og det er sprækkerne og fejlene vi har der gør vores liv så interessant og givende, tag alle mennesker for hvad de er og søg det gode i dem og husk at dufte til blomsterne på din side af stien.
For at få en fornemmelse af vores samarbejde med jer forældre, har jeg talt med Tillidsrådet for at høre hvilke sager, de har haft i år, ikke personsager, men generelt set med fokus på, hvad vi skal blive bedre til. I år har de siddet med halve sager og oplever, at vi er blevet bedre til at tage samtalerne, inden de kommer for højt op af konflikttrappen.
Vi lærere ser frem til at fortsætte samarbejdet med jer forældre omkring jeres børn, i klassesammenhæng, udvalg og bestyrelse.