Tilsynsrapport.

Tilsynsrapport for november 2006.

Efter vi har været på konference om tilsyn, og der er kommet nye regler, besluttede vi, at jeg udover det tilsyn, jeg plejer at føre ved at overvære undervisningen i 2., 5. og 9. klasse, skulle gå mere rundt paa skolen og se, hvad der sker i de forskellige klasser.
I november øves der på optræden til julebazaren, og det prægede specielt undervisningen i 2. og 7. klasse.

2. klasse øvede på scenen, tale i kor, være stille når enkelte skal fremføre noget solo, følges ad, spille fløjte sammen og efterlignende lærerens fingersætning.
Stor opmærksomhed og alvor prægede arbejdet, men også glæde. Og så er man jo kun en 2. klasse elev, så det er også svært at huske det hele, hvornår man skal bevæge sig, spille, se op, se efter de andre, se efter læreren....Det er i sandhed en social øvelse, hvor adfærd justeres både umærkeligt og mærkbart, en situation, hvor det var tydeligt, at det danskfaglige gik hånd i hånd med det kunstneriske og det sociale.
Koncentration og hukommelse trænes, og det der er hørt og lært i klassen bruges i en ny sammenhæng. Det lykkedes fint.
I klassen så jeg desuden deres hæfter, som var fyldt med skrevne historier og tegninger. De arbejdede med formtegning, som de gik op i med entusiasme. Der er en god arbejdsro og koncentration, selv om det er en stor klasse, de der er hurtigt færdige gør lidt mere ud af tegningerne og virker ikke som om de keder sig, der var nok udfordring i arbejdet for dem. Og de hjælper hinanden.

7. klasses elever så jeg ikke, men jeg så deres periodehæfter om opdagelsesrejser, som var meget fint og kreativt udført. Jeg husker, at de tidligt i deres skolegang lærte sammenhængende skrift for at styrke læseindlæringen. Nu skriver de friere, ikke nødvendigvis i voksnes øjne kønnere, men de er ved at udvikle deres selvstændige skrift, en del af deres personlighed. Det kan de gøre fint og sikkert på baggrund af den tidligere undervisning.
Jeg var kort forbi 1. klasse, som havde matematik, men fik kun et indtryk af en flok ivrige børn, som gerne ville være med til det, der skete. Næste gang kan jeg bruge mere tid her.
Til gengæld var det en særlig oplevelse at komme ind i 3. klasse, som jeg aldrig tidligere har besøgt. De havde lige hørt historien om Syndefaldet, og nu var de optaget af alskens praktiske gøremål. Nogle ordnede ilden i komfuret, nogle ordnede brændet, nogle bagte, nogle tegnede eller skrev deres historie færdig , nogle strikkede, der var en intens aktivitet, de var fuldt opslugte af hver deres projekt - ofte dog i mindre grupper.
Jeg så, hvordan de var ”fornuftige” i deres omgang med opgaverne, selvstændige men sammen, og læreren fortalte også , hvordan de sidder i ”familiegrupper” for at understøtte dette sociale element. Det så ud til at lykkes godt. Og samtidig har de netop mange praktiske opgaver, også med dyrene udenfor, for at gøre dem til aktive ”jordboere”, det der i folkeskolen også kaldes ”at skabe ..rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære,således at de opnår tillid til egne muligheder ...”
Man må sige, at skolen lever fint op til Folkeskolens mål!

Et kortere besøg blev det også i 5. klasse, hvor de var midt i at skrive med fyldepenskønskrift.
Jeg så deres periodehæfter, som var fine og kunstneriske. Man mærker de er ældre og der er mere selvstændighed, de har flere ideer om, hvordan og hvormeget de vil arbejde, men retter sig dog efter lærerens anvisninger, de er glade for at blive vist til rette, det har de jo brug for, nu hvor det kribler med præpubertet.

8. klasse havde engelsk, de læste forskellige bøger på forskellige niveauer, men alle på et rimeligt højt niveau. De virkede generelt meget optagede og engagerede. Jeg talte med et par elever, som begge var meget glade for skolen, og syntes der blev taget meget individuelt hensyn og at de fik gode udfordringer.
Også denne gang så jeg en matematiktime i 9. klasse. Nu har jeg oplevet det et par gange. Selvfølgelig er eleverne forskellige, og lærerne – men alligevel er der noget der går igen: En kåd snakkesalig stemning indtil de fanges ind af den tålmodige lærers gennemgang af dagens matematiske opgaver, som skrives op på tavlen.( Der arbejdes med det stof, der også læres i folkeskolen.) Efter kort tid er alle dybt optagede af at løse de matematiske problemer, og der spørges ivrigt til, hvordan de andre gør og ”får”, ikke for at slippe for selv at arbejde, men af nysgerrighed og entusiasme. De elever, der har det sværere med opgaverne, får ekstra hjælp af læreren. Det slår mig hver gang, at selv om timen begynder med tøsesnak om tøj mm. og drengefjol – så er der en lyst til at lære og blive bedre. Det virker som om det sociale og kunstneriske element er så stærkt, at det holder nysgerrighed og virkelyst levende. Det gør et meget positivt indtryk. –Og de er på et godt fagligt niveau!
Jeg er pligtig til også at være undersøgende i forhold til, om ”skolen forbereder til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”, hvorfor havde jeg en samtale med Ingrid og Frank bl.a. om elevråd, som findes på skolen.
I Folkeskolens formål står der efterfølgende ovenstående citat desuden, at ” skolens undervisning og hele dagligliv må ...bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
Dette og at ”skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer” er noget af det, jeg tænker meget på, når jeg ser det daglige virke på skolen, men også med den store fællesoptræden af overskolens elever til julebazaren. Denne store fællesanstrengelse og glæde, når de står og synger sammen, taler i kor og spiller i symfoniorkesteret, den er båret af en ånd, der også kunne ligge bag Folkeskolens formål- i hvert fald kan man sige, at den måde Vidar Skolen underviser og arbejder på, giver eleverne mulighed for”at udvikle sig alsidigt, have forståelse både for egen og andres kultur, forbereder dem til medbestemmelse og medansvar og bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
Så som tilsynsførende har jeg intet at bemærke, andet end godt, og forældrene kan være glade for den skole de har valgt.

Venlig hilsen
Karin Olander