Tilsyn den 24.10.,- den 21.11.2008 og den 4.2.2009.

Af tilsynsførende Karin Olander

Jeg har indtil videre i dette skoleår besøgt skolen tre gange, nemlig den 24.10. & den 21.11.2008 og den 4.2.2009.

Jeg har på disse tre dage nået at besøge alle klasser fra1.-9.klasse, nogle af dem to gange.
Fagene jeg har set er dansk, matematik, engelsk, tysk, geografi og historie, desuden kunstneriske fag som eurytmi, maling/tegning, drama.
Jeg har spurgt til specialundervisningsmulighederne.
Jeg har udover det faglige spurgt til, hvordan skolen opdrager til frihed og demokrati.
Konklusion:
Min vurdering af det faglige standpunkt i hovedfagene dansk, regning/matematik og engelsk er, at eleverne ligger fuldt på niveau med Folkeskolen.
Når jeg ser det samlede undervisningstilbud, står det mål med det, der kræves i Folkeskolen.
Desuden lever skolen fint op til §1,stk 2, 4.pkt. om at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Eleverne har stor frihed til selv at udfolde deres evner og holdninger, der bliver lyttet, og al undervisning har et element af, at eleven skal lære at se sig selv som en ansvarlig del af helheden, som en del af et samfund.

Beskrivelse af undervisningen:
1.klasse så jeg i tyskundervisning, hvor de denne dag blev samlæst med 2. klasse.
Der blev talt og sunget i kor på kreds. Alle var engagerede trods det store antal børn.
2.klasse var jeg inde hos en hel hovedfagstime i oktober og fik derfor set, hvordan en lang time med over 30 børn kan varieres.
Først gennemgås dagen med dato mm, så tales der om, hvad de kan huske , de lavede igår, så dagen igår gennemgås også i sit forløb.
Derefter havde de formtegning med svære snorede former, der tegnes for på tavlen, hvorefter den enkelte tegner det, som de kan. Der blev også tegnet spejlinger både lodret og vandret.
Det næste var Hjemstavnslære, som er forløberen til historie, biologi og geografi eller det , der i Folkeskolen kaldes natur&teknik.. Der blev talt om årstiderne og derefter malet en ramme og baggrund for det, de skulle skrive.
Indimellem de forskellige emner tales et rim i kor, det samler klassen.
Det næste var at øve tabeller med hop, gang, klap. Klassen skulle vise det til månedsfesten, så de øvede både at kunne dem, men også at fremføre det samlet, rytmisk og klart. Bagefter blev forskellige spurgt, om de kunne en eller anden tabel.
Til sidst blev der spillet på fløjte. Først opvarmning af fløjte og det at fløjte -tonestige.
Derefter spille en fælles melodi med læreren, synge den, spille bordvis. De andre lytter, nogle, der ikke kan sidde helt stille sidder og ”dirigerer” eller laver tonehøjde med hænderne. De øver derved orkesterdisciplin.
3.klasse mødte jeg i oktober, hvor de var fuldt optaget af mål&vægt. Alt muligt blev målt ved hjælp af egen krop i kropslængde, favn og fod. De var ude og måle i skolegården, skulle lægge høje tal sammen og huske, indtil de kom ind og skrive det i deres hæfter. Der blev brugt alle fire regnearter- og vel at mærke i hovedet. En bieffekt var at opdage, at der gives ikke én sandhed, når vi bruger egne mål, kun når vi bruges det fælles aksepterede.
4.klasse mødte jeg i november, hvor de var travlt optagede af at øve Sankta Lucia.
De var dog også i gang med at øve at tale jysk, fordi de skulle opføre en molbohistorie som skuespil.
De arbejdede også med diktat.
5.klasse så jeg både i en geografitime om de nordiske lande og i en eurytmitime.
De udarbejdede fine hæfter med tekst om de nordiske lande, skråskrift, rammer om alle tekster, egne tegninger til nogle, efter perioden testes deres viden i en multiple-choice-test. Læreren fortalte, at hun i begyndelse af året havde undervist, så alle kunne følges ad og følge med. Nu havde hun lagt niveauet højere, med det resultat, at de svage blev stærkere.
I eurytmien blev hele kroppen brugt, rytme med fødderne , musikkens intervaller med hænder og arme og evnen til at føje sig ind i helheden, følges ad og dog være vågen over for egen plads og opgave , blev øvet. Eleverne ville gerne udfordres på tempoet, og blev det.
6.klasse mødte jeg i en dansktime i november, hvor de fremlagde boganmeldelser mundtligt for klassen. Derefter skulle de rette en diktat sammen, svære ord blev skrevet på tavlen, grammatikken blev gennemgået og checket.
I februar havde de haft en periode, hvor de havde lært om Romerriget. De sidste 1½ uge var så projektuge, hvor de skulle fordybe sig og give deres viden form og udtryk i plancher, hæfter, mosaikker og modeller af huse og byer. De havde bl.a. lært romerbogstaver, så de kunne skrive med dem.
7.klasse havde i oktober en periode med geometri. En elev, der havde gået i Folkeskolen fortalte, at hun var glad for perioderne, fordi man kom i dybden og forstod det bedre, end hvis der hist og pist var to sider om et emne i en bog.
De arbejdede med opgaverne i individuelt tempo, enten enkeltvis, to&to eller i små grupper, først i øvehæftet, siden skrev de dem ind i periodehæfterne med fyldepen og farver. Når nye opgaver er løst, skrives konklusioner, regler og metoder ind i hæftet.
I februar kunne de bruge noget af dette kunstnerisk, da de skulle lave en illustration til en avis. Godt nok fik de lov at kalkere, men det kræver alligevel et geometrisk blik.
8.klasse oplevede jeg i november evaluere et forløb med at materiale, der hedder ”The heart way”. De var glade for at have et emne om pubertet, ungdom, kærlighed og sex.
I februar skulle de igang med et skuespil, Jeanne d’Arc,. De var meget forventningsfulde og sociale. De måtte ikke åbne hæftet, før læreren gav grønt lys, alle skulle åbne samtidigt. Da det først var åbnet, blev stykket gennemgået, rollerne fordelt-af læreren- og eleverne kunne snakke sammen om det. Til sidst kunne de stille spørgsmål.
9.klasse havde fremlæggelse af historie om Japan 1920-45. Den, der fremlagde, læste højt af sit manuskript, de der lyttede skrev stikord, læreren skrev også noter på tavlen undervejs. Alle var meget engagerede, især drengene. Godt højt niveau.
Specialundervisningen varetages af to lærere og helseeurytmisten. Den ene lærer er fuldtids-specialundervisningslærer, den anden underviser de store og har også andre fag. Helseeurytmisten underviser de ordblinde i brug af it-rygsæk.

Demokrati
I de små klasser er klassen samfundet, hvor ting drøftes.
Eleverne fra 5.-8.klasse har et elevråd, 9.-12.klasse et andet.
En gang årligt planlægger elevrådene en Trivselsdag, hvor de store har ansvaret for de små.

Venlig hilsen
Karin Olander

Overskoletilsynet foregik i tidsrummet 19. til 21. januar 2009.

Tilsynets væsentligste del var mine besøg i følgende timer fordelt på hovedfag og fagtimer:

Hovedfag: geografi (12. klasse), drama (10. klasse) og historie (9. klasse)

Fagtimer i 9. klasse: kemi (øvelser i laboratorium), tegning,

Fagtimer i 10. klasse: matematik, eurytmi

Fagtimer i 11. klasse: dansk

Fagtimer i 12. klasse: matematik, eurytmi

Desuden forelagde lærerkollegiet skriftligt elevarbejde fra afsluttet undervisning i samfundsfag hhv. matematik i 11. klasse, som ligeledes indgik som del af tilsynet. Dette års tilsyn omfatter således hverken årsopgavefaget, fremmedsproglige eller musiske fag

Efter stort set alle besøgte timer, havde jeg individuelle samtaler med lærerne. Her fremlagde læreren sin egen oplevelse og vurdering af den netop afholdte time, ligesom jeg fremlagde mine iagttagelser og vurderinger. Samtalerne foregik altid i en rolig og tillidsfuld atmosfære. Jeg havde ligeledes et møde med hele overskolekollegiet. Med udgangspunkt i en række spørgsmål, jeg havde formuleret, opstod en samtale om skolens pædagogiske grundlag samt dens udviklingmuligheder og -behov.

Inden mit besøg havde jeg bedt om fagplaner, som viser skolens målsætninger indenfor de enkelte fag. Jeg blev henvist til skolens hjemmeside, hvor der lå en udførlig fagbeskrivelse for hvert fag på hvert alderstrin. Desuden fik jeg tilsendt en fagbeskrivelsen fra et tidligere års vidnesbyrd og jeg fik oplyst, at skolens målsætning er, at eleverne opnår boglige færdigheder på niveau med det gymnasielle B-niveau.

Vurdering

På baggrund af de beskrevne møder med skolens undervisningstilbud på 9.-12. klassetrin, havde jeg et møde med overskolekollegiet. Her præsenterede jeg de iagttagelser, jeg havde gjort mig, samt de udfordringer, jeg mener, skolen står overfor. Samtalen var konstruktiv og engageret.

Skolen bør revitalisere sit informationssystem således at elever altid er orienterede såfremt en lærer ikke møder planmæssigt til undervisningen.

Skolen har en styrke i undervisningen af praktiske og kunstneriske fag. Her deltager eleverne engagerede og med skaberglæde. Dette er langt mindre tilfældet i de teoretiske fag, hvor der er en udpræget tendens til passivitet blandt eleverne, som i for stor udstrækning uforstyrret kan beskæftige sig med helt irrelevante sager i timerne. Adspurgt, hvorfor de gør dette, svarer de, at de keder sig. For skolen ligger der en udfordring i også i de teoretiske fag at etablere situationer, hvor eleverne i højere grad kan være selvstændigt aktive og skabende.

Der var i kollegiet stor usikkerhed i forhold til hvilke fagplaner der er gældende for skolen. I løbet af samtalen konkluderede kollegiet at de fagplaner som jeg i udgangspunktet var blevet henvist til på skolens hjemmeside, ikke var relevante. De er siden hen blevet fjernet fra hjemmesiden. Der er akut behov for en afklaring af fagplaner for hvert fag på hvert klassetrin, ligesom det må fastslås, hvor forpligtende skolens fagplaner er for den enkelte lærer. Dette er en meget arbejdskrævende proces, og min vurdering er, at de oprindelige fagplaner, som lå på skolens hjemmeside, er et udmærket udgangspunkt for dette.

I nogle fag, men ikke i alle, vurderes det at eleverne opnår et fagligt niveau svarende til det gymnasielle B-niveau.

Skolen må nøje overveje, hvorvidt den ønsker, at antroposofi bør være en del af undervisningsindholdet i 12. klasse, således som det på nuværende tidspunkt er tilfældet.

Overskolen på Vidarskolen er så lille at det ikke er muligt at have et kollegium med faglige kvalifikationer til at dække skolens brede faglige spektrum. Skolen må derfor hele tiden være vågen for, hvordan lærerne kan opnå tilstrækkelige faglige og pædagogiske kvalifikationer. Nogle lærere har opnået en faglig styrkelse på områder, hvor de i udgangspunktet ikke havde kompetencer, ved at søge tæt samarbejde med fagpersoner udenfor skolen. En anden mulighed er, at lærerne opmuntres til at deltage på videreuddannende kurser. Lærerseminaret i Kassel afholder f.eks. hvert år et sådant kursus i påsken specielt for Steinerskolens overskolelærere. Dette kursus afholdes i år for første gang delvist på engelsk netop for at gøre det tilgængeligt for ikke-tyske kollegaer.

Nogle lærere havde taget initiativ til at afholde en projektuge for 11. klasse relateret til det forestående klimatopmøde i København. Sådanne nyskabelser og den åbenhed og samarbejdsvilje hver enkelt lærer har udvist i forbindelse med tilsynet, vidner om Vidarskolens udviklingspotentiale. I mit møde med det samlede overskolelærerkollegium såvel som i individuelle samtaler viste de enkelte lærere et stort og dybt engagement for skolen og stor vilje til at videreudvikle dens pædagogik og faglige kvalitet

Birte Vestergaard

Jar d. 27.-3.-2009

cand. scient., overskolelærer ved Rudolf Steinerskolen i Oslo og ved Oslo By Steinerskole