Julespil - Kristi Fødsel- & Hyrdespillet

Middelalder-julespil på Rudolf Steiner skolerne
Julestemningen indfinder sig tidligt for mange lærere i Steinerskolerne verden over. Ligesom man tidligere samlede spillerne i landsbyerne sammen kort efter Mikkelsdag, således begynder lærerkollegiet på Steinerskolerne at øve sange og replikker til disse visdomsrige spil efter efterårsferien.
Med et fælles ønske om at formidle den rene og inderlige kraft, som ligger skjult i disse spil, tilslutter hele kompagniet sig englens slutreplik:

Nu beder vi, at I ikke vil
fortørnes på os, hvis I fandt,
at deri, hvad I så iblandt,
var ting, som ikke ret gik an -
det skyldes kun vor uforstand.
Vi beder Jer: Se kun på, hvad I fandt for godt.

Lidt historie
I 1600-tallet indvandrede en del tyske bønder til det nuværende Ungarn ogbosatte sig bl.a. i et område, som kaldes Haidboden, som i nordøst afgrænsesaf Donau.Her i denne lille by overværede den unge dialekt- og folkelivsforsker Karl JuliusSchröer disse julespil i 1853.Schröer var hurtigt klar over, at spillene havde deres rødder i en tid langt førindvandringen. Han var ligeledes klar over, at der i disse spil bevaredes etmindesmærke af ældre dramatisk folkedigtning i en renhed og fuldstændighed,som intet andet hidtil kendt.I 1880 lod Schröer sin elev Rudolf Steiner tage del i sine optegnelser og minderomkring julespillene, og derved kom der til at vokse en ny tradition frem, da dengamle langsomt uddøde.I den første Steinerskole i Stuttgart indøvede lærerne i det første skoleår i 1919spillene med Rudolf Steiners anvisninger, og efter den tid er de blevet tradition ialle verdens Steinerskoler.

Oberufer julespil
Rundt om i Mellemeuropas landsbyer begyndte man at forberede julen efter korn- og vinhøsten. En meget stor del af disse forberedelser var prøverne til julespillene. Som oftest var det den mest ansete familie i landsbyen, som havde manuskripter og dragter til opbevaring. Man lod traditionen gå i arv fra fader til søn. Familiens ældste medlem fungerede som læremester og instruktør. Hvert år efter Mikkelsdag samlede han landsbyens ungdom og valgte sine skuespillere. Ofte valgte han de meste uregerlige – de der året igennem havde lavet flest unoder. De, der blev udpeget, kunne ikke sige nej, og det var ikke nogen let opgave for de urolige hoveder. Der var nemlig knyttet flere strenge forpligtelser dertil. I al den tid forberedelserne stod på, måtte ingen af deltagerne gå på værtshus, synge uanstændige sange, slås og drikke eller aflægge besøg hos kæresten. Desuden måtte de rette sig i et og alt efter mesters forskrifter. Når Adventstiden kom drog skuespillerne rundt til nabolandsbyerne og spillede der. Spillene skabte en stemning, der på en egen måde bandt menneskene sammen, og hvis virkning kunne spores gennem hele årets løb.

Julespillenes indhold
Handlingen er i overvejende hovedtræk bibelsk. Paradisspillet følger Første Mosebog. Her vises menneskets skabelse, syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset. Kristi Fødsel- og Hyrdespillet, som udgør en helhed, følger Lukasevangeliet. Josef og Maria vandrer af sted for at sælge oksen og betale deres skat. Trætte og forfrosne søger de ind på et værtshus, men bliver drevet bort. En vært lader dem bo i sin stald.
Fødslen antydes som en ren kosmisk tildragelse:
Englen sænker sin stjerne ned over Maria, som tager imod med åbne arme. Hyrdespillet bringer et frisk pust af jordisk nærhed. De tre hyrder: Gallus, Stikkel og Witok mødes på marken og beretter om deres bekymringer. De modtager englens budskab, glemmer deres sorger og vandrer af sted for at tilbede barnet.