Håndarbejde - fagplanen
Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag
Efter 9 kl. skal eleverne:
- Efter en tålmodig øvning have opnået en kunnen med hænderne
- Have opøvet følelser for og kundskaber om materialer og kvalitet
- Kunne følge skrevne instruktioner
- Kunne samarbejde med kammeraterne
- Kunne vurdere egne resultater i forhold til indsatsen
- Kunne strikke, hækle, sy i hånden, brodere korsting, brodere i frit naturalistisk og i abstrakt geometrisk formsprog
- Efter mønstre, have syet f.eks. et forklæde, en skjorte el. lign. på symaskine. Have udført ændringer og/eller fremstillet dragter i forbindelse med 8. klasses skuespil
Faget i klasserne - fagplanene
1.klasse
- Temaet er strikning med to pinde, hvor der begyndes med at fremstille egne strikkepinde
- De lærer at tvinde en snor og efter en mindre 'strikkeprøve' som f. eks en rektangel (som monteres til en bold), strikker de ofte en dukke i retstrikning, med menneskelige proportioner i en af de fire temperamenters farve
2. klasse
- Temaet er hækling med luft-og fastmasker, lige og i form
- Emnet kan være et boldnet, en pung, en taske el. lign.
- At træde en nål, føste garn på vrangen
- Gradvist at lære montering
3. klasse
- Temaet er strikning med 5 pinde
- Opgaver hvor resultatet ikke er så let at forudsige
- Arbejde med uld, karte og spinde i hånden
- Strikke f.eks en hue, kasket el. lignende med et enkel mønster over tre masker
4. klasse
- Temaet er korssting med orden på ret og vrangside
- Kunne planlægge og gennemføre et nøjagtigt broderimønster ud fra egen tegning. Motivet er ofte abstrakt geometrisk og stingene skal syes med præcision. Evt. spejlvendes motivet.
5. klasse
- Temaet er strikning af ret og vrang
- Kunne lave oplæg og afslutning af strikningen selvstændigt
- Strikke mønstre
- Beregne mål
- Tænke tredimensionalt som f. eks en hæl i en sok
6. klasse
- Tredimensionalt tekstilarbejde, f.eks. syning af en elefant el. lign.
- Kende til navne på forskellige sting, teknikker og blive sikker i brugen af redskaber til den valgte opgave
- Lave skitse og mønstre
- Farve stof
7. klasse
- Tage kørekort til elektrisk symaskine
- Kunne følge skriftlige instruktioner på mønstre
- Kunne gennemskue arbejdsgangen i et arbejde fra idé til mønstre, samt færdigmontering med finesser, knapper, lynlås mm.
- Sy en anorak til Laplandsturen i 8. klasse
8. klasse
- Arbejdsgangen i tekstilindustriens massefremstilling
- Syning af forklæde til 1.klasse med personligt broderet navn og billede på.
- Fremstilling af kostumer til skuespillet i 8. klasse
|