Historie
Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
Slutmål efter 9. klasse
Ved slutningen af 9. klasse skal eleverne
-
have stiftet bekendtskab med forskellige skikkelser, knudepunkter og åndelige strøninger i både den nordiske/danske og den almene middelalderhistorie. De skal kunne fremører disse emner for hinanden
-
have stiftet bekendtskab med forskellige individualiteter og deres betydning for den nye tids historie og fremkomsten af et nyt verdensbillede under renæssancen samt hvordan disse forholder sig til handlinger og strøninger i nutiden
-
have fået en gennemgang af og en forståelse for, hvordan de menneskelige opfindelser, den industrielle revolution og teknikken har forandret menneskenes livsvilkår
-
kundskaber om grundlæggende konstruktive og destruktive idekomplekser og deres historiske konsekvenser for vores tid
-
have en viden om sammehænge mellem det verdenshistoriske perspektiv og den tid vi lever i
-
have indsigt i at individers og gruppers stillingstagen og ageren har betydning for menneskehedens fæles fremtid
-
have dannet sig et kronologisk overblik over vigtige begivenheder, tidsepoker og markante personligheder
Delmål efter 6. klasse Ved slutningen af 6. klasse skal eleverne
-
have kendskab til den verden der skildres i Det Gamle Testamente
-
have kendskab til forskellige erhverv, livsformer og sociale forhold i den før industrielle tidsalder
-
have kendskab til hjemegnens historie og kultur
-
have kendskab til livsforholdene i de store fortidige kulturer i Indien, Persien, Ægypten og Grækenland frem til Alexander Den Store
-
have kendskab til grundlaget for den romerske kultur med udgangspunkt i forskellige historiske personligheder. Individ, dualitet, jura. dialektik og ingeniørkunst er nøgleord
Faget i klasserne - fagplanen
Før den egentlige historieundervisning begynder i 4. Klasse, sker der en forberedelse gennem fortællestoffet i de foregående klasser, hvor det med en vis ret kan siges, at man gør vejen fra historie til historie. De små klassers fordybelse i eventyr, fabler, legender, sagn samt beretningerne fra Det Gamle Testamente er en øvelse i at omsætte fortællingerne i indre, uforglemmelige billeder, samtidig med at barnet forbinder sig med betydelige dele af kulturarven.
Lederåde i undervisningen:
-
Forholdet mellem mennesker og natur
-
Forholdet mellem mennesker og teknik
-
Menneskenes sociale forhold, som f.eks. samfundsstrukturer og styrerformer, familieforhold, frivillige- og interessefællesskaber
-
Menneskenes religiøse forhold, moralske og etiske vurderinger.
De enkelte klassetrin
4. klasse
Den gamle nordiske kultur. Med hovedvægten på den nordiske mytologi samt datidens vikingesamfund frem til Harald Blåtand og kristningen af Danmark.
5. klasse De ældste kulturer. I løbet af året gennemgås de kulturer der danner baggrunden for vor egen kultur, d.v.s. den gammelindiske, den gammelpersiske, den ægyptiske og den græske.
6. klasse
Romerriget, kristendom og middelalder. Fra byen Roms mytologiske opståen til Det Vestromerske riges opløsning i 400-tallet. Stoffet skildres i væsentligt omfang ved helpp af centrale biografier. Selvsændig kildesøgning. Gruppearbejde 7. klasse Renæssancen. Europæisk og Danmarks renæssance, opdagelsesrejsende samt de nye opfindelser. Det nye verdensbillede. Der knyttes an til geografien og naturfænomener.
8. klasse
Verdenshandel, kolonisering og den industrielle revolution. Hovedvægten lægges på økonomiske og sociale forhold, belyst med eksempler fra både Danmark og omverdenen.
9. klasse
De store politiske omvæltninger. Et overblik over den politiske udvikling i Europa og Danmark fra 30 årskrigen til begyndelsen af 1900-tallet.
Kunsthistorie
En samlet fremstilling af maleriets og skulpturens udvikling fra oldtiden til og med barokken. Epokerne som behandles er især Ægypten, Hellas, Byzans, vesteuropæisk middelalder med romansk og gotisk stilfase, samt renæssancen og barokken.
|