Musik - fagplanen
Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag
Slutmål efter 9. klasse
Efter 9. klasse skal eleverne:
- Kunne deltage i et mere avanceret korarbejde
- Kunne deltage i orkesterarbejde
- Have et repertoire af danse fra forskellige kulturer og tidsepoker, inklusiv vores egen kultur
- Have musikalske kundskaber til lave egne kompositioner og til at kunne improvisere
- Have kendskab til forskellige musikformer
- Kunne lytte aktivt til musik og reflektere over sine indtryk og oplevelser
Faget i klasserne - fagplanen
1. - 3. klasse generelt
- intentionen for de første skoleår, er at musikken gennemstrømmer skoledagen. Der kan være sang og musik ved dagens begyndelse, får måltider, i tilknytning til fortællestunden, i sprogtimerne, ved afslutningen af skoledagen osv. musikken væves sammen med de mange faste hændelser som giver skoledagen en form. Det kan være sang, fløjte, klangspil osv. - musik som eleverne lytter til, musik som udøves sammen med andre, musik med bevægelser og sammen med leg.
Der sker en udvikling fra pentaton til dur og mol. Hovedvægten er på enkle melodier, folketoner, leg og musikalske oplevelse.
1. klasse
- Musikken i det første skoleår baseres først og fremmest på den pentatone skala. Der øves enkle pentatone sange, sange lavet af læreren - evt. i samarbejde med klassen. Der lægges vægt på sangglæde, der vælges sange som alle kan mestre, og i fællesskab øver man sig på at finde tonen, lytte til hinanden og til at begynde og slutte samtidigt. Musikken kombineres i stor udstrækning med sanglege og bevægelser til sangene.
- I løbet af året introduceres pentatonfløjten.
- Der fokuseres på udvikling af rigtig stemmebrug og gehør gennem enstemmigt fællessang og fløjtespil
2. klasse
- Temaerne fra 1. klasse fortsætter og udbygges i dette skoleår, og der tilstrøbes en rolig progression med hensyn til klassens fælles færdigheder.
3. klasse
- Som i de tidligere år vælges der sange med tilknytning til fortællestoffet, og endvidere sker der introduktion til kanonsang.
- I forbindelse med indføringen af C-fløjten introduceres noderne, nodenavne og nodesystemer for første gang.
- I løbet af skoleåret begynder den første violinundervisning, som en fælles klasseundervisning.
4. - 6. klasse generelt
- I de tre første skoleår er det hovedsaligt sådan, at musikken retter sig efter barnet, i den forstand, at det er en overordnet intention at vække begejstring for musik, glæde ved at lytte til og udøve sang og samspil i klassen. Når dette er etableret ved 9 - 10 års alderen, kan man arbejde med musik som fordre en gradvis oparbejdelse af kundskaber og færdigheder indenfor sang og samspil. Den flerstemmige musik kræver en ny præcision og børnene må så at sige rette sig efter musikken, noget som kræver en stabil øvning.
Overordnet sker en opøvelse af de musikalske færdigheder og en fortrolighed med de forskellige musikalske elementer. Musikken følger de kulturhistoriske temaer i hovedfag.
4. klasse
- Nye sange knyttes også på dette alderstrin til fortællestoffet
- introduktion af to-stemmig sang
- 2- og 3-delt takt og rytmiske øvelser gennemgås
- på fløjten introduceres ligeledes to stemmige stykker
- violinundervisningen fortsætter som fælles undervisning
5. klasse
- tiden er kommet til kommet til at nuancere det musikalske udtryk - stærkt/svagt, hurtigt/langsomt
- mere krævende kanons og flerstemmige sange
- på fløjten øves trestemmige stykker, evt. med introduktion af alt og tenorfløjte
- der øves nodelæsning
- eleverne vælger et nyt instrument eller vælger at blive med at spille på violin. Nu sætter en ugentlig individuel instrumentalundervisning ind i stedet for fællesøvningen.
- Man danner et klasseorkester - 'et mini symfoniorkester', som spiller sammen en gang ugentlig
6. klasse
- To- og trestemmige folkeviser
- Udvikle en sikker følelse for oktav- og grundtone
- Basnoder indføres - evt. indføres også basfløjten
- Nodesystemets udvikling og de forskellige nøgler
- Klasseorkesteret fortsætter
7. � 9. klasse generelt
- I disse år er hovedopgaven at finde frem til den musik, som eleverne selv kan deltage aktivt i udformningen af. Repertoiret udvides med f.eks. etnisk musik og populærmusik i tilknytning til det mere klassiske musik.
7. klasse
- Sange med enkle basstemmer, gerne tre- og firestemmige renæssance musik, negrospirituals ol. der passer i forbindelse med de store opdagelser.
- Klasseorkester indgår nu sammen med 8. klasse i mellemskolens symfoniorkester
8. klasse
- Mere moderne viser
- Enkle flerstemmige arrangementer med melodier der tager hensyn til drengenes skift i stemmeleje
- Sange fra musicals ol.
- Mellemskoleorkesteret fortsætter. I slutningen af året fortsætter eleverne i overskolens symfoniorkester
9. klasse
- Overskolens symfoniorkester
|