Da Rudolf Steiner i 1919 skabte grundlaget for den første Rudolf Steiner skole (Waldorfskole), var han i vide kredse kendt for sin virksomhed på næsten alle samfundslivets områder - videnskabelige, kunstneriske og religiøse.
Han havde deltaget i udgivelsen af Goethes naturvidenskabelige skrifter og havde udgivet adskillige bøger om åndsvidenskabelige emner, herunder "Frihedens filosofi", "Grundtræk af en erkendelsesteori", "Hvordan når man til erkendelse af de højere verdener", "Teosofi" og "Videnskaben om det skjulte".
Han oprettede Den frie Højskole for åndsvidenskab, Goetheanum i Dornach, Schweiz, der blev centrum for den antroposofiske bevægelse, og gennem en omfattende foredragsvirksomhed (ca. 6000 nedskrevne foredrag) har han givet væsentlige impulser på mange områder, bl.a. kunstneriske, kristologiske, medicinske, pådagogiske - og også det biodynamiske landbrug. Disse impulser er efter Rudolf Steiners død blevet yderligere uddybet.
Ved den første verdenskrigs slutning stillede han sig aktivt ind i det sociale liv med impulser til en tregrening af samfundet i et frit, selvforvaltende åndsliv, et demokratisk retsliv og et selvstyrende, associativt nærings- og erhvervsliv. Steinerskolerne hviler på et frit, selvforvaltende åndsliv inden for friskolelovens rammer.
