Faste arrangementer

Arrangementer bekendtgøres via taskeposten, mail og i kalenderne.

Af faste tilbagevendende arrangementer, der er relevante for forældre, kan nævnes:

August: 1. skoledag med modtagelse af den nye 1. klasse.
September: Høstfest - Skolepligtig
Oktober: Informationsaften for forældre til den kommende børnehaveklasse/1. klasse med efterfølgende samtaler i oktober/november.
November: Lanternefest for børnhaveklassen og 1. klasse.
November: Julebasararbejdsdage.
November: Sidste lørdag i november – Julebasar - skolepligtig
December: Luciakoncert
December:       Julespil
Januar: Hellig Tre Kongerspil.
Februar: Fastelavn - skolepligtig
Marts: Første lørdag i marts fremlægger 12. klasse årsopgaver.
April/Maj: Forårskoncert - skolepligtig
Juni: Sommerfest - skolepligtig
Juni: Sidste skoledag.

Julebasaren

Skolens forældre, lærere og elever har afholdt en basar hvert år (1. lørdag i advent) siden skolens begyndelse i 1971. På basaren kan man erhverve sig – julegaver, hjemmestrik, huer, vanter, trøjer – hjemmelavet trælegetøj, blomsterdekorationer, hjemmestøbte lys, adventskranse, juledekorationer, nisser og engle samt mange andre smukke varer. Ved små forestillinger viser eleverne deres kunnen indenfor skuespil, musik, korsang, eurytmi og recitation. Man kan spise et spændende, sundt og solidt måltid i en af restauranterne og få kaffe/te med et stykke lagkage til. Alle disse herligheder er skabt og skænket til skolen af elever, forældre, lærere og interesserede, og salget indbringer et betydeligt beløb til skolens drift. Basaren kommer ikke af sig selv. Den er et resultat af et kolossalt arbejde og engagement og kræver en omfattende organisation, som varetages af forældrerepræsentanter og basarudvalget.

Nogle arbejdsgrupper – f.eks.  dukkesyning, træsløjd – arbejder en stor del af året, andre grupper – pileflet og filtning – har en kortere kadence.

Hver klasse har sin opgave, og fordelingen samt koordinationen af denne foretages af forældrerepræsentanterne i klassen.

Basararbejdet er for skolen et væsentligt led i forældresamarbejdet, og arbejdet i grupperne er en god måde at lære hinanden at kende på. Der knyttes mange venskaber, og der udveksles mange informationer og erfaringer undervejs i dette arbejde.

Det, vi i fællesskab giver skolen, er af uvurderlig betydning.

Julespil - Kristi Fødsel- & Hyrdespillet

Middelalder-julespil på Rudolf Steiner skolerne

Julestemningen indfinder sig tidligt for mange lærere i Steinerskolerne verden over. Ligesom man tidligere samlede spillerne i landsbyerne sammen kort efter Mikkelsdag, således begynder lærerkollegiet på Steinerskolerne at øve sange og replikker til disse visdomsrige spil efter efterårsferien.

Med et fælles ønske om at formidle den rene og inderlige kraft, som ligger skjult i disse spil, tilslutter hele kompagniet sig englens slutreplik:

Nu beder vi, at I ikke vil 
fortørnes på os, hvis I fandt,
at deri, hvad I så iblandt,
var ting, som ikke ret gik an -
det skyldes kun vor uforstand.
Vi beder Jer: Se kun på, hvad I fandt for godt.

 

Lidt historie

I 1600-tallet indvandrede en del tyske bønder til det nuværende Ungarn og bosatte sig bl.a. i et område, som kaldes Haidboden, som i nordøst afgrænsesaf Donau.Her i denne lille by overværede den unge dialekt- og folkelivsforsker Karl JuliusSchröer disse julespil i 1853.Schröer var hurtigt klar over, at spillene havde deres rødder i en tid langt før indvandringen. Han var ligeledes klar over, at der i disse spil bevaredes et mindesmærke af ældre dramatisk folkedigtning i en renhed og fuldstændighed,som intet andet hidtil kendt.I 1880 lod Schröer sin elev Rudolf Steiner tage del i sine optegnelser og minder omkring julespillene, og derved kom der til at vokse en ny tradition frem, da den gamle langsomt uddøde.I den første Steinerskole i Stuttgart indøvede lærerne i det første skoleår i 1919 spillene med Rudolf Steiners anvisninger, og efter den tid er de blevet tradition i alle verdens Steinerskoler.

 

Oberufer julespil

Rundt om i Mellemeuropas landsbyer begyndte man at forberede julen efter korn- og vinhøsten. En meget stor del af disse forberedelser var prøverne til julespillene. Som oftest var det den mest ansete familie i landsbyen, som havde manuskripter og dragter til opbevaring. Man lod traditionen gå i arv fra fader til søn. Familiens ældste medlem fungerede som læremester og instruktør. Hvert år efter Mikkelsdag samlede han landsbyens ungdom og valgte sine skuespillere. Ofte valgte han de meste uregerlige – de der året igennem havde lavet flest unoder. De, der blev udpeget, kunne ikke sige nej, og det var ikke nogen let opgave for de urolige hoveder. Der var nemlig knyttet flere strenge forpligtelser dertil. I al den tid forberedelserne stod på, måtte ingen af deltagerne gå på værtshus, synge uanstændige sange, slås og drikke eller aflægge besøg hos kæresten. Desuden måtte de rette sig i et og alt efter mesters forskrifter. Når Adventstiden kom drog skuespillerne rundt til nabolandsbyerne og spillede der. Spillene skabte en stemning, der på en egen måde bandt menneskene sammen, og hvis virkning kunne spores gennem hele årets løb.

 

Julespillenes indhold

Handlingen er i overvejende hovedtræk bibelsk. Paradisspillet følger Første Mosebog. Her vises menneskets skabelse, syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset. Kristi Fødsel- og Hyrdespillet, som udgør en helhed, følger Lukasevangeliet. Josef og Maria vandrer af sted for at sælge oksen og betale deres skat. Trætte og forfrosne søger de ind på et værtshus, men bliver drevet bort. En vært lader dem bo i sin stald.

Fødslen antydes som en ren kosmisk tildragelse:
Englen sænker sin stjerne ned over Maria, som tager imod med åbne arme. Hyrdespillet bringer et frisk pust af jordisk nærhed. De tre hyrder: Gallus, Stikkel og Witok mødes på marken og beretter om deres bekymringer. De modtager englens budskab, glemmer deres sorger og vandrer af sted for at tilbede barnet.