Undervisning

Retningslinierne for den pædagogik, der danner grundlaget for arbejdet på Vidar Skolen, er udformet af Rudolf Steiner i forbindelse med grundlæggelsen af Waldorfskolen i Stuttgart i 1919. Siden da er der i hele verden oprettet frie skoler med denne pædagogik. I Danmark er der 17 Rudolf Steiner skoler, og der findes ca. 800 skoler i hele verden. Vidar Skolen, der er den ældste Rudolf Steiner skole i Danmark, blev grundlagt i 1950. Skolen er siden blevet udbygget takket være ihærdige forældre og lærere. Der er stadig planer om nye store projekter, idet de mange klasser ikke blot kræver hver sit klasseværelse, men også en række faglokaler, som spiller en afgørende rolle for de højere klassetrin.

Vidar Skolen er en eksamensfri og karakterfri skole, hvor eleverne ikke adskilles på grund af deres forskelligartede begavelser. Nogle er mere musikalsk eller kunstneriske begavede, andre har lettere ved at arbejde med hænderne, og endelig har nogle let ved at arbejde med abstrakte problemstillinger. Gennem 12 års undervisning, hvor der lægges lige megen vægt på kunstneriske, håndværksmæssige og intellektuelle fag, lærer eleverne at udvikle deres evner på alle områder og at beundre det, de andre elever kan. Det er således skolens mål at opdrage og undervise på en sådan måde, at alle sider af den unges personlighed støttes, så hele mennesket kommer til udfoldelse.

Skolen arbejder efter en læreplan, hvor de enkelte fag og fagenes forskellige emner indføres på bestemte tidspunkter, idet pædagogikken tager hensyn til barnets egen udvikling. Indlæringen af undervisningsstoffet er ikke bare et mål i sig selv, men et pædagogisk middel i opdragelsen. Undervisningen bliver altså givet på en sådan måde, at man på hvert klassetrin arbejder med de emner, der virker udviklende for aldersgruppen.

Lærerne orienterer ved flere årlige forældremøder om skolens pædagogik. Forældrenes indblik i tankerne bag det daglige arbejde betragtes af lærerne som en nødvendighed, og skolen forventer, at forældrene deltager i møderne. Desuden aflægger klasselærerne i de små klasser besøg i hjemmene for sammen med forældrene at drøfte det enkelte barns situation.

Eleverne har samme klasselærer fra 1. til og med 8. klasse. Derved får læreren et indgående kendskab til eleverne. Mange fag kræver, at faglærere går ind i klassen, og således står der altid en stor kreds af lærere omkring den enkelte klasse. For at give eleverne en bred social forståelse og opdragelse tilstræber skolen en høj klassekvotient, gerne op til 34 elever.

Hver skoledag begynder med to timers hovedfagsundervisning, hvor der undervises i fag som dansk, regning, geometri, botanik, zoologi, geografi, fysik, kemi, historie osv. Hvert af disse fag gives i perioder på tre til fem uger. Derved får eleverne mulighed for at fordybe sig og leve sig ind i det pågældende fag. Eleverne udarbejder ud fra lærerens undervisning i klassen deres egne fagbøger, både hvad tekst og billedstof angår, således at det selvstændige arbejde betones stærkere og stærkere op gennem klasserne.

De første otte år undervises eleverne af deres klasselærer i alle hovedfag. De sidste fire år gives undervisningen af et kollegium af faglærere. For de ældste elever omfatter hovedfagsundervisningen fag som litteratur, kunstbetragtning, historie, matematik, fysik, kemi, biologi og geografi. Kun i fag som litteratur og fremmede sprog bruges der i de store klasser trykte bøger. I overskolen opfordres eleverne også til selv at opsøge litteratur i de forskellige fag.

Efter hovedfagstimen undervises der i fagtimer - 45 min. i øvefag, som dansk og matematik, samt fremmedsprog, eurytmi, korsang, orkesterspil, maling, tegning etc. Her lægges der vægt på indøvning og kunstnerisk udfoldelse. Der undervises i engelsk og tysk fra 1. klasse.

Som noget specielt undervises der fra 1. klasse i eurytmi. Eurytmi er en bevægelseskunst, der er skabt af Rudolf Steiner. I den udtrykkes sprogets lyde og musikkens toner og intervaller ved legemets bevægelser. Ved at bevæge sig efter rytmerne i digte og musikstykker lærer eleverne at beherske legemet og udvikler samtidig et levende forhold til det kunstneriske.

Skoledagens to sidste timer er optaget af gymnastik og håndværksundervisning. I de store klasser undervises der af håndværkslærere i fag som bogbinding, kartonnage, tegning, maling, plasticering, træarbejde, smedning, stenhugning, kurvefletning, skosyning, plantefarvning og vævning, tilskæring og syning, kulisse- og kostumefremstilling i forbindelse med dramatik, tekstil- og papirteknologi, edb, fysik- og kemiøvelser m.m.

Det er væsentligt i fag- og skemaopbygningen, at alle eleverne deltager i alle fag og via den meget store fagvifte oplever verdens mangfoldighed, og at ethvert projekt gennemgår mange faser, som forudsætter indsigt og færdigheder i et væld af discipliner, som kun kan mestres i et samspil. Skolen har derfor ikke valgfrie fag.

Det faglige indhold er tilrettelagt sådan, at det i videst muligt omfang passer til den pågældende aldersgruppe og dens særlige livsspørgsmål. I den udstrækning det lykkes at få de tre arbejdsformer (intellektuelt erkendende arbejde, kunstnerisk arbejde og håndværksmæssig kunnen) til at supplere hinanden for den enkelte elev, kan man opleve, at undervisningen i alle tre områder bliver langt mere effektiv, end hvis der kun anvendtes tid på det ene område alene. I de teoretiske fag er det skolens mål, at elevernes udbytte er på højde med, hvad der kan opnås af tilsvarende elever i gymnasiet.

I 12. klasse udarbejder eleverne en såkaldt årsopgave. De vælger frit hver især et emne. Det kan være håndværk, kunst eller et videnskabeligt eller teknologisk emne. Arbejdet varer i et år, og det skal udføres i fritiden. Den 1. marts præsenteres resultatet for skolen. Arbejdet skal lære eleven at administrere sin tid og at tilrettelægge et stof, men frem for alt give eleven mulighed for selv at erfare noget om egne evner, færdigheder, modenhed, initiativkraft og udholdenhed.

I afgangsvidnedsbyrdet fra 12. klasse gives en saglig vurdering af elevens evner og indsats, og hvert fag behandles grundigt i skriftlige udtalelser fra lærerne. Hver elev forsøges fagligt karakteriseret ud fra egne forudsætninger.