Grundskole

Vidar Skolens grundskole begynder med 1. klasse og slutter med 9. klasse.

At tilbringe en stund i Vidar Skolens skolegård er det bedste vindue ind til skolens liv. Skolegården er fælles for alle klasser, og i frikvartererne summer der af aktivitet og liv, og børn i alle aldre løber rundt og leger i gården, på boldbanen og i skolens have.

For selv om verden af og til kan opleves overvældende, så skal børnene vokse op med en oplevelse af, at verden er god, sand og skøn; det nærer dem og giver dem mod på senere i livet at bidrage meningsfuldt til at skabe en bedre verden.

Når klokketårnet ringer til time, forsvinder eleverne ind i deres klasseværelser, hvor de i undervisningen møder udfordringer, der passer til deres alder og tager sigte på at give dem et godt fundament at bygge på resten af livet.

1. klasse

I 1. klasse arbejdes der videre med de eventyr, som mange af eleverne allerede kender fra børnehaveklassen. Hver dag fortæller klasselæreren eventyr, nogle er ganske korte, andre strækker sig over flere dage, men alle fortællingerne bliver bearbejdet, når børnene ved fælles hjælp genfortæller eventyret og derefter skriver enkle, små tekster og tegner fine tegninger i periodehæftet. I eventyrene får børnene mulighed for at opleve arketypiske billeder på kampen mellem lys og mørke og leve sig ind i fortællinger, hvor det altid ender godt, uanset hvor drabeligt det ser ud undervejs. Ved lærerens daglige fortællinger stimuleres børnenes evne til at billeddanne, deres sprogsans vækkes, og deres indlevelsesevne og hukommelse udvikles. I 1. klasse skabes fundamentet for hele det 12-årige skoleforløb, og gennem året arbejdes der grundigt med alfabetet og de fire regnearter, der synges, reciteres og leges på tysk og engelsk, alle lærer at strikke, spille på en pentaton pæretræsfløjte, synge årstidens sange, male vådt-i-vådt med de gode Stockmarr-farver og mange andre dejlige aktiviteter. Bevægelse og rytme skaber en meningsfuld vekslen mellem fælles aktiviteter og stunder med tid til ro og egen fordybelse. Gode relationer og fællesskabets varme og omsorg er det daglige omdrejningspunkt, og det er den næring, der gør børnene trygge og tillidsfulde og giver dem lyst til at komme i skole og være en del af klassens kreds.

2. klasse

I 2. klasse forvandler eventyrene sig til fabler om dyr og fortællinger om legender. Fablerne bringer barnet ind i naturen, ind i dyrenes liv og vaner, ind i en verden, hvor instinkterne bestemmer, hvor en vis egoisme råder, fordi overlevelse er målet, og alle kneb gælder. I modsætning hertil fortælles om nogle af de store helgenskikkelser som fx Frans af Assisi, hvis liv var at tjene Gud ved at hjælpe sine medmennesker og forsage sig selv. Denne dualisme mellem instinkt og pligt, mellem at gøre noget for sig selv og for andre, som barnet kan opleve i dette fortællestof, giver klassen mulighed for gode samtaler og spørgsmål i forhold til problemstillinger, der har med moral og etik at gøre. Der øves skrivning af egne små tekster i periodehæftet, og læsning af lettere tekster, der hoppes tabeller, spilles fløjte og synges, og stille og roligt føjer den enkelte dags rytmiske forløb sig ind i årets rytme og er med til at give en oplevelse af alt levendes sammenhæng og forandring.

3. klasse

I 3. klasse ændres skoledagen og bliver mere hjemlig og praktisk orienteret; ulden kartes, spindes og strikkes til varme huer, kornet såes, høstes og bages til brød, og i skolens have følger eleverne nøje med i, hvordan grøntsager, blomster og frugt vokser og gror hen over året. Klassen hører om de gamle håndværk som fiskeri, smedning og jagt, og der prøves kræfter med et mindre byggeprojekt, hvor alle prøver at save, hamre og mure i processen med at bygge noget nyttigt på skolens grund. Forud for byggeriet har 3. klasse udforsket gamle mål som tomme, favn og fod, og i vindueskarmen i klasselokalet vipper fine vægte med vægtskåle af kobber, som eleverne har lavet ovre i smedjen. I regning øves fortsat de fire regnearter og tabellerne. Fortællestoffet dette år er bl.a. fortællingen om altings begyndelse, som det er beskrevet i Det Gamle Testamente, og skabelsens syv dage males vådt i vådt og beskrives i tekster, der til sidst samles og bliver til hver elevs helt egen skabelsesberetning. Den pentatone fløjte skiftes nu ud med en C-fløjte, og alle begynder at spille på et strygeinstrument i 3. klasse.

4. klasse

I 4. klasse vendes blikket udad mod den omgivende verden i den første geografiundervisning. Her begynder eleverne i det nære og velkendte med at kortlægge skolens placering og vejen til skole, for senere at tegne Danmarkskortet med byer, øer, bælt og sund, alt sammen set fra oven i fugleperspektiv. I zoologi iagttages dyrenes udseende og særlige egenskaber, der gives plads til at forundres, at gå i ned detaljen for at se, hvad det ydre kan sige om det indre, og der sammenlignes med det menneskelige for at vise, hvordan det er muligt for mennesket at genkende sider af sig selv i verdens mange fænomener. I regning arbejdes der videre med de fire regnearter og tabellerne, og brøkregningen introduceres og lader eleverne opleve, hvordan noget kan deles i mange dele, og samles igen til ét hele. Fortællestoffet om den nordiske mytologi bringer en anden skabelsesberetning ind, hvor guderne både kan være gode og onde, og i beretningerne om de frygtløse vikinger, der tog på langfart og bemægtigede sig, hvad de mødte undervejs, får eleverne mulighed for at se ind, hvordan styrke kan bruges både til at bygge op, men også til at ødelægge. Et dilemma i forhold til om man skal, bare fordi man kan. I 4. klasse prøves der kræfter med at recitere det store norrøne digt Vølvens Spådom, hvor de snittede træstave magtfuldt bankes i gulvet på særlige bogstavsrim. Året rundes af med, at 4. klasse i den tidlige sommer tager afsted til Lejre Forsøgscenter, iklædt uldvamse, kjortler og bålbrændte perler, og her lever de som vikinger i tre dage.

5. klasse

I 5. klasse går eleverne fortsat på opdagelse i fænomenernes verden og får mulighed for at opleve, at hver gang de udvider deres viden om verden, kommer de også til at forstå noget mere om sig selv. I geografiundervisningen sættes Danmark nu ind i Norden, og eleverne får indsigt i, hvordan de naturgeografiske karakteristika er forskellige for hvert nordisk land, og de hører fortællinger om mennesker og handlinger, der har givet navn til byer, søer og hele egne. I botanikken fordyber klassen sig i planternes cykliske liv, og at følge udviklingen fra svampe henover alger, mosser og bregner for at ende med de højerestående planter med blomst og frugt er ligeså spændende og perspektiverende, som tanken om at et lille frø indeholder det færdige træ, uanset hvor stort det måtte blive. I 5. klasse kan en større opgave være at følge et bestemt træ henover året og skrive om dets udvikling. I matematik arbejdes der videre med brøker, og decimaltal introduceres. Formtegningen, som er et vigtigt øvelsesfelt gennem de fire første skoleår, forvandles i 5. klasse til frihåndsgeometri. I fortællestoffet bringes eleverne tilbage til de store kulturepoker, som har dannet grundlaget for den vestlige kultur. Til Ur-Indien, hvor Vedaerne og ideen om verden som en illusion formede menneskets bevidsthed, over Old-Persien hvor dyr og planter blev inddraget i menneskenes kamp for at overleve, til udviklingen af skrift, handel og håndværk i den egyptiske bykultur for til sidst at lande i den gamle græske kultur, hvor fokus var på udviklingen af kunst, filosofi og demokratisk statsdannelse. Denne gradvise udvikling af stadigt mere forfinede livsvilkår for mennesket kan give eleverne i 5. klasse en oplevelse af menneskehedens udvikling, og samtidig give stof til samtaler om den tid, de selv lever i. I 5. klasse vil nogle elever skifte strygeinstrumentet ud med et andet orkesterinstrument, så klassen i den ugentlige orkestertime kan spille sammen i et lille symfoniorkester.

6. klasse

I 6. klasse ændres stemningen mærkbart, det tætte bånd mellem lærer og elev må løsnes for at give plads til, at eleverne i større udstrækning selv kan udforske, hvad de møder af fænomener og øve sig på at drage deres egne slutninger. Fysik er et nyt fag i 6. klasse og en introduktion til den naturvidenskabelige metode, der bruges, når eleverne skal undersøge og tydeliggøre sammenhæng mellem årsag og virkning i fysiske fænomener. Lys- og lyd er de første fænomener, hvor eleverne får mulighed for at øve sig på at beskrive, forklare og til sidst konkludere ud fra, hvad de ser. Kausalitet, lovmæssighed og objektivitet er nye begreber på dette klassetrin. Også mineralogi er nyt på skemaet, og lejrskolen i forsommeren vil ofte gå til Bornholm, så alle kan få lov at opleve granitten under egne fødder, mens nogle vælger at tage til Jylland og besøge de store kalkgruber. I matematik øves fortsat brøker og decimaltal, og procentregning indføres sammen med den første algebra, og i geometri beskrives og defineres nu de former og flader, eleverne kender fra sidste års frihåndsgeometri. Fortællestoffet i 6. klasse er omfattende og fyldt med spændende fortællinger om Romerrigets opståen, blomstring og fald, folkevandringstiden, Islams opståen og udbredelse, riddertiden samt den katolske kirkes tiltagende indflydelse op gennem middelalderen. Klassens fællesskab kan udfordres af den begyndende pubertet, gamle venskaber kan pludselig smuldre, mens nye venskaber opstår, ikke fordi nogen har gjort noget forkert, men fordi alle forandrer sig, hver i sit eget tempo og sin egen retning. Med nænsom opmærksomhed fra kærlige voksne kan denne proces blive en god oplevelse af, at forandring, trods en vis utryghed undervejs, kan bringe noget nyt og godt med sig til glæde for alle.

7. klasse

I 7. klasse er de fleste elever trådt ind i puberteten, og der vil ofte være en lyst til at afprøve og udfordre grænser, både egne og andres. I undervisningen gives eleverne mulighed for at opdage og udforske det grænseløse i fag som astronomi, hvor himmelrummet med alle dets himmellegemer studeres, i humanbiologi hvor det er de store organsystemer, blodets cirkulation og åndedrættet som livsbetingende funktioner, der undersøges og forklares, mens eleverne i kemi hører om forbrændingsprocesser, syre-base og kalkens kredsløb. I matematik arbejdes med ligninger, hvor der skal være balance på begge sider af lighedstegnet, hvilket er et fint billede på eleverne i 7. klasse, der skal lære at holde balancen i mødet med verden. I historie fortælles om de store opdagelsesrejsende, der modigt udfordrede det grænseløse ved at passere den kendte verdens grænser, oftest på jagt efter guld og land, og lige så ofte uden respekt eller medfølelse med de oprindelige befolkninger, der mødte dem, hvor de kom frem. Med til historiestoffet hører også den italienske renæssance og store kunstnere som Leonardo Da Vinci, Michelangelo og Rafael, kunstnere hvis værker giver eleverne mulighed for at fordybe sig i sublim skønhed. Hjertets Vej er et forløb, hvor mobilerne lægges helt væk, ikke bare i skoletiden men også derhjemme, og opmærksomheden rettes indad. Venskab, forelskelse, svigt, ensomhed, stereotyper, overgangsritualer og mange andre vigtige emner diskuteres og bearbejdes på forskellig vis i denne periode. Grundskolens fagvifte er ved at være foldet ud her i 7. klasse, men det er det sociale liv i klassen, der fylder mest for de fleste, og ofte er folkedans et yndlingsfag, hvor der lystigt bliver danset og grinet på kryds og tværs, så fællesskabet styrkes. Også lejrskolen sidst på skoleåret, som ofte er en vandretur med telt og fuld oppakning, giver eleverne en god mulighed for at samarbejde om at skabe et trygt og inkluderende fællesskab.

8. klasse

I 8. klasse indledes skoleåret med, at eleverne drager op højt mod nord og tilbringer 12 dage i vildmarken med telt og trangia og kun det storslåede landskab og hinandens gode selskab at fordrive tiden med. Året byder endvidere på en 3-månedersopgave, hvor eleverne fordyber sig i et selvvalgt emne, både teoretisk og praktisk-kunstnerisk, og det færdige resultatet fremvises ved en festlig sammenkomst for skole, familie og venner. I skuespilperioden prøver eleverne kræfter med at stå på scenen, sy kostumer og lave kulisser. Skuespillet kan være en klassiker af fx Shakespeare eller Holberg, men det kan også være noget helt moderne. Vildmarksturen, 3-månedersopgaven og skuespillet er tre store porte, som eleverne går igennem i løbet af dette år, og hvor udholdenhed, selvstændighed og mod for alvor prøves. I historie hører klassen om den industrielle revolution og den tekniske og samfundsmæssige udvikling, som vores moderne tid står på skuldrene af. I fysik undersøger eleverne, hvordan en dampmaskine fungerer, og hvad elektricitet er for en størrelse. Meteorologi er et nyt fag på skemaet, og i humanbiologien tages skelettet, muskler, øjet og øret i nærmere øjesyn. Eleverne i 8. klasse kommer i løbet af sensommeren regelmæssigt på besøg i 1. klasse for at lære dem at strikke, og i håndarbejde syr 8. klasse de fineste maleforklæder til deres strikkepartnere. 8. klasse er nu med i Vidar Symfonikerne og deltager i koncerter og tager med på orkesterweekends og turne med overskolen.

9. klasse

Efter de ofte ret turbulente år i puberteten begynder eleverne i 9. klasse i højere grad at kunne reflektere over deres egne følelser og handlinger. De får stille og roligt mere styr på sig selv og får mere mod på at give deres mening til kende, også i samtaler om komplekse og vanskelige emner. Fagene i 9. klasse er nu blevet så detaljerede og specialiserede, at det er vigtigt at skabe overblik over dels det enkelte fag, men også overblik over sammenhængene fagene imellem. Sammenhæng og overblik er vigtige ledetråde på dette alderstrin. Evnen til at kunne gennemskue bagvedliggende impulser til, hvorfor historiske begivenheder udfoldede sig, som de gjorde, stimuleres bl.a. ved at genbesøge historiepensummet fra 8. klasse, men denne gang set ud fra mere overordnede principper og ideologier. I samfundsfag og religion bringes andre aspekter af menneskets udvikling ind for at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvilke kræfter og impulser, der driver udviklingen frem i et samfund. Kunstbetragtning er et nyt fag i 9. klasse, og gennem en fordybelse i kunstens mangeartede udtryk helt tilbage til de første hulemalerier, kan eleverne få indblik i, hvordan mennesket op gennem tiden har sat sit præg på verden med sine ideer. I geologi og geografi får eleverne indsigt i de fysiske kræfter og fænomener, der betinger Jordens udvikling, i kemi gælder det den organiske kemi med fokus på opbyggende og nedbrydende processer, mens der i fysik undervises i varmelære og mekanik og menneskets brug af disse kræfter i den teknologiske udvikling. I biologi er der mulighed for at fordybe sig i Jordens økosystemer og vigtigheden af bæredygtighed i alle de processer, hvor mennesket bruger Jordens ressourcer til egne formål. 9. klasse tager i sensommeren en uge til Kalmar, hvor eleverne indgår i det daglige arbejde i marken på en biodynamisk gård og får et realitetstjek i forhold til, hvilke processer, der går forud for, at maden kan sættes på bordet. I foråret kommer alle i en uges erhvervspraktik og får her mulighed for at indgå i et arbejdsforhold indenfor et område, der interesserer dem.