Malning og tegning - fagplanen

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag


Slutmål efter 9. klasse

Efter 9. klasse skal eleverne:

  • have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker
  • kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål
  • have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet, samt have et godt kendskab til fremtrædende billedkunstnere
  • have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier
  • have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder


Faget i klasserne - fagplanen

1. klasse

  • Malning med polariteter, fx gult og blåt. Fra primærfarver til sekundærfarver.
  • Grundige øvelser af malerteknisk art
  • I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den krumme linje, som føres frem til de første symmetriske og geometriske former.
  • I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indføre eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig fremstilling.


2. klasse

  • Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads mm.
  • Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former for farveklange.
  • I formtegning øves der videre med symmetri- eller spejlingsformer.
  • I genstandstegning kan det tegneriske og maleriske mere bevidst føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at udfolde sig i fladen og ikke indenfor en given kontur.


3. klasse

  • Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys og mørke opstår gult, rødt og blåt.
  • Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig synsvinkel.
  • Dur og mol farveklange.
  • I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med dobbeltsidig symmetri og mere frie, asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger.
  • I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive pedantiske naturalister og tegninger udføres i frihånd, uden brug af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, fx ved at lægge flere lag ovenpå hinanden.


4. klasse

  • I malning øves det at få farverne til at fortætte sig til former, der gengiver det karakteristiske ved fx et dyr eller en af de nordiske guder.
  • Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud fra.
  • I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur.
  • I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle former i entydige farver.


5. klasse

  • Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i tilknytning til botanik og historie.
  • Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens mangfoldighed af grønne toner udforskes.
  • I formtegning går man over til frihånds-geometri. Uden passer og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette linje.
  • I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som modsvarer elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering. Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken.


6. klasse

  • Opgaver hentes fra fx fysikundervisningen. Forskellige lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra geografien kan man male polære landskabsstemninger, og Goethes farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen.
  • Teknikken med slørmaling indføres, og i den forbindelse kan mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver.
  • I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære på baggrund af nøjagtige iagttagelser.
  • Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som rumlige legemer. Lys-indfaldet defineres og aftegnes som halv-, hel- og slagskygger.


7. klasse

  • I malning laves øvelser med slørmaling.
  • I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne.
  • Perspektivtegningen indføres efterhånden, og eleven lærer at fremstille verden, som den ser ud fra det personlige synspunkt.
  • Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af perspektivet.
  • Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og øves.


8. klasse

  • I malning plejes slørteknikken, og en kunstnerisk og sagkyndig dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken.
  • I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske med det skønne.
  • I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med koncentration og varsomhed.


9. klasse

  • Der arbejdes med lys - mørke kontraster på en ny måde
  • Slørmaleriet kan videreføres, og der arbejdes videre med opøvelse af den kunstneriske dømmeevne.
  • Der gives en periode i billedkunstens historie - se kunsthistorie
  • I tegning fremstilles et større stillebens arbejde - f.eks. en nøjagtig gengivelse af en plakat.