Handlingsplan for trivsel på

Vidar Skolen

 

En fælles indsats mod krænkelser og mobning

 

Princip for trivsel på Vidar Skolen

På Vidar Skolen ønsker vi at skabe et trygt miljø for både faglig og social læring. Vi ønsker fokus såvel på det individuelle barn som på det skabende fællesskab. For at sikre mulighed for sådan et miljø, forefindes der dels en række faste traditioner og tiltag, som skal opbygge et trygt fundament for børnenes sociale trivsel og følelse af fællesskab, dels en handleplan for hvis de sociale processer kommer på afveje og udvikler sig til længerevarende konflikter eller mobning.

På Vidar Skolen er der fokus på det relationelle mellem børn og voksne, og hver klasse i grundskolen (1.-8. klasse) har en klasselærer, som læser størstedelen af klassens timer. Klasselæreren arbejder bevidst på at opnå et personligt og kontinuerligt kendskab til den enkelte elev samt til klassens gruppedynamik. Steinerpædagogikkens faglige fundament lægges derudover på fællesskabende fag, såsom symfoniorkester, drama, folkedans, kor, recitation og eurytmi, som alle kræver et målrettet arbejde med følelsen og forståelsen af en fælles indsats mod et fælles mål.

I løbet af skoleåret afholdes der en række traditionelle årstidsfester og andre fælles arrangementer, hvor der lægges vægt på fællesskab og samarbejde mellem børn og forældre på hele skolen, såsom høstfest, Michaelsspil, julestue, sommerfest og fælles vedligeholdelsesdage.

 

Handleplan i tilfælde af mobning eller krænkende episoder

 

Hvis det opdages, at der finder mobning eller krænkende handlinger sted på Vidar Skolen, skal det straks meldes til ledelsen og til Tryghedsudvalget (bilag 1). Elever og/eller forældre kan anmelde overværede hændelser på mail eller telefon.

Definition på mobning iflg. Børns Vilkår:

”Mobning er, når der er tale om længerevarende, systematisk udelukkelse eller chikane af et barn eller en mindre gruppe på et sted, hvor barnet eller gruppen er tvunget til at opholde sig, som eksempelvis i skolen. Mobning kan være at blive holdt udenfor, aldrig blive inviteret med til at lege i frikvarteret eller at blive forfulgt, slået, råbt ad eller få taget sine ting. I modsætning til mobning er drillerier kortvarig, situationsbestemt og tilfældigt opstået.”

 

Tryghedsudvalgets opgave er at

·         tage imod anmeldelsen.

·         definere og angive, om der er tale om en enkeltstående krænkelse eller mobning.

·         udrede sagen.

·         gennemføre handlingsplanen.

·         dokumentere.

·         opfølgning.

·         afslutte sagen.

 

Er der tale om en enkeltstående krænkelse, skal hændelsen udredes via samtale med de direkte involverede parter og disses forældre. Disse samtaler skal føre til en udredning om, hvorvidt handlingen/erne er stoppet. Klasselærer og leder informeres om sagen.

Samtaler gennemføres som følger:

 

Med eleven som er blevet udsat:

·         Information om indholdet i anmeldelsen

·         Afstemning med den udsatte elev om indholdet

·         Information til den udsatte elev om hvordan Tryghedsrådet fremadrettet vil agere i sagen (hvilke samtaler som skal føres, med hvem og planen for opfølgning)

 

Med elev/elever, som kan have udført den krænkende handling:

·         Tydelig og åben diaiog

·         Redegøre for den konkrete information, som skolen har modtaget via anmeldelsen

·         Gøre skolens holdning til det indtrufne klar

·         Gøre klart, at skolen på alle måder tager afstand til enhver form for krænkende handlinger

·         Gøre klart hvad krænkende handlinger kan føre til

·         Elevens syn på det, der er sket

·         Evt. løfte om at det stopper her. Elevens tanker om, hvad der skal til for at stoppe den dårlige situation  

·         Information til eleven om hvilke samtaler, der vil blive ført, evt. med andre elever, med forældre og med eleven, der har været udsat.

·         Information til eleven angående opfølgningsplan

·         Ros til eleven for god vilje til samarbejde.

 

INDSATSER

Henvendelser ved opdagelse eller mistanke om dårlig trivsel

Skolens indsatser skal ske på en for alle parter så tryg og respektfuld måde som muligt, i særdeleshed for den elev, som er blevet udsat for den krænkende handling.

Efter behov skal skolen tage stilling til eventuel støtte til elev/elever, som udsætter andre for chikane, diskriminering eller mobning med henblik på at forandre deres adfærd fremadrettet. Tryghedsrådet har ansvaret for, at der sker en afstemning i forhold til eventuelle andre handlingsplaner på skolen for den berørte elev/eleverne.

Den samme dag som samtaler er gennemført på skolen, informerer Tryghedsudvalget eller klasselærer/leder forældrene til de berørte elever pr. telefon, om hvad skolen har talt med deres børn om, og hvilke beslutninger der er taget.

 

Henvender et barn eller andre sig om længerevarende konflikter eller mobning, skal det tages alvorligt. Er der ingen konkret henvendelse, men en mistanke om mobning, skal dette også bringes op blandt de til klassen tilknyttede lærere, så der kan udveksles iagttagelser og vurderinger. 

- Forældre, lærere, pædagoger etc. er forpligtede til at kontakte klasselæreren eller skolens ledelse, hvis de har kendskab til dårlig trivsel eller mobning i klassen eller fritidsordningen.

- Den pågældende klasses lærergruppe og pædagoger informeres omgående (via klasselæreren), hvis der forekommer mobning. Lærergruppen og legestuen/klubben træffer en beslutning om en række konkrete initiativer, der matcher problemet.

 

Samtaler med de implicerede

Der skal udføres samtaler med alle implicerede. Det vil som oftest være klasselæreren, som tager den/de indledende samtale(r) med den elev der udsættes for mobningen. En beskrivelse af, hvordan samtalen skal forløbe:

 1) At være ”øre”: Den voksne skal lytte aktivt og deltagende. Spørg ind til oplevelsen/oplevelserne. Der stilles konkrete spørgsmål: ”Hvad skete der så?”, ”Hvad gjorde du så?”, ”Hvordan reagerede de andre?”, ”Hvad sagde han?” osv. Formålet er, at barnet får læsset af. 

2) At løfte skyld: Udvis forståelse for barnets situation og løft skylden væk fra barnets skuldre. 

3) Hvad kan du gøre? Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre. Hvis du har brug for tid, så sig til barnet, at du skal i ”tænkeboks”, men at du vender tilbage. Formålet er at give dig tid til at lægge en strategi evt. i fællesskab med de øvrige lærere tilknyttet klassen. 

4) Hvad kan barnet gøre? Bemærk, at dette punkt først kommer efter ”hvad kan DU gøre”. Rækkefølgen er vigtig for ikke at give barnet falske forventninger om, at han eller hun helt alene skal vende situationen. Barnet hjælpes frem til en eller to håndterbare beslutninger. Det skal være enkelt og overskueligt for barnet – f.eks. at fortælle forældre om situationen. 

• Samtale med tilskuerne, der opfordres til at handle. Det er vigtigt at tilskuere gøres klart, at tavs deltagelse stadig er deltagelse, og at alle har et medansvar for at stoppe krænkelser og/eller mobning enten ved selv at gribe ind, eller ved at hente hjælp.  

• Samtale med mobberen/mobberne, hvor skolens holdning til mobning markeres fast og bestemt, men uden moraliseren. Det er handlingerne, der er problematiske, ikke personen. Det drøftes, hvad mobberen skal ophøre med i forhold til den mobbede. Forslagene skal komme fra mobberen selv. Denne samtale skal følges op med jævne mellemrum for at se, hvordan mobberen har klaret det. 

 • Kontakt til de berørte forældre. Her er formålet at kortlægge og foreslå, evt. finpudse mulige løsninger, som forældrene kan støtte op om.

 • Samtale med klassen, hvor problemet afdækkes i det omfang de implicerede er trygge ved, og der indgås aftaler om, hvordan mobningen bliver stoppet.

• Skoleledelsen orienteres eller inddrages direkte.

Efterfølgende følges der regelmæssigt og tydeligt op på de igangsatte tiltag, så alle involverede ved, at der fortsat er fokus på situationen. Der skal desuden laves en handleplan for den nærmeste fremtid samt nogle forslag til mulige tiltag, der kan forbedre trivslen i den pågældende gruppe, herunder tiltag, som forældrene kan udføre, f.eks. madgrupper, regler for fester/fødselsdagsinvitationer mm.