Om Vidar Skolen

En eksamensfri 12årig uddannelse

Retningslinierne for den pædagogik der danner grundlaget for arbejdet på Vidar Skolen, er udformet af Rudolf Steiner i forbindelse med grundlæggelsen af Waldorfskolen i Stuttgart i 1919. Siden da er der i hele den vestlige verden oprettet sådanne frie skoler, og nu også i de tidligere lukkede østlande. I alt findes der omkring 800 skoler i verden.

Vidar Skolen blev grundlagt i 1950. Skolen er siden blevet udbygget takket være ihærdige forældre og lærere. Der er stadig store projekter forude, idet de mange klasser ikke blot kræver hver sit klasseværelse, men også en lang række faglokaler, som spiller en afgørende rolle for de højere klassetrin.

Vidar Skolen er en af de 15 Rudolf Steiner skoler i Danmark. Den er en lærerstyret, eksamensfri og karakterfri skole, hvor eleverne ikke adskilles på grund af forskelligartede begavelser. Dette tilgodeser det faktum, at der findes mange former for begavelser, nogle er mere musikalske eller kunstneriske, andre har lettest ved at arbejde med hænderne og endelig har nogle let ved at arbejde med abstrakte problemstillinger.

Gennem 12 års eksamensfri undervisning, der lægger lige megen vægt på kunstneriske, håndværksmæssige og intellektuelle fag, lærer eleverne at udvikle alle deres evner og at beundre det, de andre elever kan.

 

I hele skoleforløbet søger man at forberede eleverne til at leve og tage del I et samfund med frihed og folkestyre ud fra en kærlighed til verden.

 

 

Hvad er det væsentlige ved denne pædagogik?

Skolen arbejder efter en ganske bestemt læreplan, hvor de enkelte fag og fagenes forskellige emner indføres på bestemte tidspunkter, som er begrundet i Rudolf Steiner pædagogikkens hensyntagen til barnets udvikling. Indlæringen af undervisningsstoffet er ikke et mål i sig selv, men et pædagogisk middel i opdragelsen. Undervisningen bliver altså givet på en sådan måde, at man på hvert klassetrin arbejder med de emner, der virker udviklende for aldersgruppen.

Hver skoledag begynder med to timers hovedfagsundervisning, hvor der undervises i fag som dansk, regning, botanik, zoologi, geografi, matematik, historie, geometri, fysik, kemi o.s.v. Hver af disse fag gives i perioder på tre til fem uger. Derved får eleverne mulighed for at fordybe og leve sig ind i det pågældende fag. Eleverne udarbejder ud fra lærerens undervisning i klassen deres egne fagbøger, både hvad tekst og billedstof angår, således at det selvstændige arbejde op gennem klasserne betones stærkere og stærkere. Kun i fag som litteratur og fremmede sprog indføres der i de store klasser trykte bøger. Der undervises i engelsk og tysk fra l. klasse. Eleverne har samme klasselærer fra 1. til og med 8. klasse. Derved får læreren et indgående kendskab til eleverne. Mange fag kræver, at faglærerne går ind i klassen, og således står der altid en stor kreds af lærere omkring den enkelte klasse. For at give eleverne en bred social forståelse og opdragelse, tilstræber skolen en høj klassekvotient, gerne op til 34 elever.

Som noget specielt undervises der fra 1. klasse i eurytmi. Eurytmi er en bevægelseskunst, der er udviklet på opfordring af Rudolf Steiner. I den udtrykkes sprogets lyde og musikkens toner og intervaller ved legemets bevægelser. Ved at bevæge sig efter rytmerne i digte og musikstykker – som det øves i eurytmiundervisningen – lærer eleverne at beherske legemet og udvikler et levende forhold til det kunstneriske.

Lærerne orienterer ved flere årlige forældremøder om skolens arbejdsgrundlag. Forældrenes indblik i tankerne bag det daglige arbejde betragtes af lærerne som en nødvendighed, og skolen forventer, at forældrene deltager i møderne. Desuden aflægger klasselæreren i løbet af 1.-2. klasse besøg i hjemmene for sammen med forældrene at drøfte det enkelte barns situation.

De første otte år undervises eleverne af deres klasselærer i alle hovedfag. De sidste fire år gives undervisningen af et kollegium af faglærere. For de ældste elever omfatter hovedfagsundervisningen fag som litteratur, historie, astronomi, matematik, fysik, kemi, geografi, kunstbetragtning, arkitektur, biologi og landmåling. Efter hovedfagstimen undervises der i øvefag, såsom dansk og matematik, samt fremmedsprog, eurytmi, orkesterspil, korsang, maling, tegning etc. i tre fagtimer á 45 min. Her lægges der vægt på indøvning og kunstnerisk udformning.

Skoledagens to sidste timer er optaget af håndværksundervisning. Der undervises af håndværkslærere i fag som bogbinding, kartonnage, kulisse- og kostumefremstilling i forbindelse med dramatik, kurvefletning, maling, papirteknologi, plantefarvning, plasticering, skosyning, smedning, snedkeri, stenhugning, syning, sølvsmedning, tegning, tekstilteknologi, tilskæring, vævning m.m. Én gang om ugen er der en dobbelttime i gymnastik.

Væsentligt i fag- og skemaopbygningen er, at alle eleverne deltager i alle fag og via den meget store fagvifte oplever verdens mangfoldighed, og at ethvert projekt gennemgår mange faser, som forudsætter indsigt og færdigheder i et væld af discipliner, som kun kan mestres i et samspil. Det faglige indhold er tilrettelagt sådan, at det i videst muligt omfang passer til den pågældende aldersgruppe og dens særlige livsspørgsmål. I den udstrækning det lykkes at få de tre arbejdsformer (intellektuelt erkendende arbejde, kunstnerisk arbejde og håndværksmæssig kunnen) til at supplere hinanden for den enkelte elev, kan man opleve, at undervisningen i alle tre områder bliver langt mere effektiv, end hvis der kun anvendtes tid på det ene område alene.

I 12. klasse laver eleverne en såkaldt årsopgave. De vælger frit hver især et tema. Det kan være håndværk, kunst eller et videnskabeligt eller teknologisk emne. Arbejdet varer i et år og skal udføres i fritiden, og resultatet præsenteres for skolen i marts måned. Arbejdet skal lære eleven at administrere sin tid og at tilrettelægge et stof, men frem for alt give eleven mulighed for selv at erfare noget om egne evner, initiativkraft og udholdenhed.

I afgangsvidnedsbyrdet fra 12. klasse gives en saglig vurdering af elevens evner og indsats, og hvert fag behandles grundigt i skriftlige udtalelser fra lærerne. Hver elev forsøges fagligt karakteriseret ud fra egne forudsætninger.

Skolen står over for en særlig udfordring i en tid, hvor forståelsen for medmennesker trues af specialisering og teknificering. Det er derfor skolens mål at yde en opdragelse og undervisning, der støtter alle sider af den unge personlighed, således at det hele menneske kommer til udfoldelse.