Skolens samlede evalueringsmetode

Vidar Skolen har en lang tradition og en veludviklet praksis for evaluering af undervisningen og af elevernes

udbytte af undervisningen. Der sker evaluering på mange forskellige møder i løbet af skoleåret:

Vidnesbyrd
Forældremøder
Konsultationer og hjemmebesøg
Ugentlige lærermøder
Månedsfester
Udstillinger og sceneoptræden ved årstidsfester mm.
Periodehæfter
Prøver

Vidnesbyrd

Siden skolens start er eleverne blevet evalueret med skriftlige udtalelser, såkaldte vidnesbyrd. Der gives

vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8.,10., og 12. klasse.

I de mindste klasser henvender vidnesbyrdene sig primært til forældrene, der dog kan bruge visse dele deraf som

grundlag for samtale med barnet.

6. klasses vidnesbyrd er skrevet direkte til eleven i du-form, men med krav om, at forældrene også læser det, da de vil kunne uddrage noget andet end eleven.

Fra 8. klasse og i resten af skoleforløbet er vidnesbyrdene skrevet til både forældre og elev, men tager også hensyn til den enkelte elevs uddannelsesvej og er derfor målrettet denne. Hvis en elev således ønsker at forlade skolen efter 9. eller 10. klasse, retter vidnesbyrdet sig også mod samfundet og det videre skoleforløb, som eleven ønsker at påbegynde.

Igennem kendskab til læreplanen samt forståelse for og indblik i menneskets udvikling forsøger læreren at skildre elevens indsats og evner i forhold til dennes viljes-, følelses- og bevidsthedsmæssige udvikling under hensyntagen til elevens alder. En sådan bevidsthed hos læreren giver en naturlig differentiering af vidnesbyrdene.

Månedsfester, udstillinger og optræden til årstidsfester

I løbet af skoleåret bliver resultaterne af undervisningen vist frem for skolen, forældrene og for offentligheden.

Dette giver alle der ser forestillingerne mulighed for at evaluere det sete i forhold til skolens undervisningsplaner.

Lærerne evaluerer dels individuelt og dels på lærermøderne og i udvalg de forskellige opvisninger og udstillinger.

Hver måned er der månedsfest, hvor forskellige klasser viser, hvad de har arbejdet med i klassen. Det kan spænde over alle fag lige fra skuespil, eurytmi og musik til dansk, matematik og sprogfagene.

Der arrangeres løbende foyreudstillinger, hvor det især er resultaterne af hovedfagsundervisningen, kunstundervisningen og håndværksundervisningen der evalueres.

To gange årligt er der store offentlige udstillinger, hvor elevarbejder fra alle fagområder udstilles og evalueres.

Disse dage er der ligeledes sceneoptræden med eurytmi, sang og musik og skuespil.

Prøver

Kollegiet arbejder løbende med at udvikle og videreudvikle prøver og tests af eleverne. Dette sker fra og med mellemskoletrinnet og helt frem til afslutningen af overskolen og finder som regel sted ved afslutningen af en hovedfagsperiode. Disse prøver er rent interne og giver et billede af elevens standpunkt og udbytte af

undervisningen. De er således en medvirkende faktor ved lærerens skrivning af vidnesbyrd.

I fag som dansk, fremmedsprog og matematik kan læreren vælge at give eleverne en af folkeskolernes alderssvarende prøver og kan dermed også sammenligne klassens standpunkt med del- og slutmålene, som de er beskrevet i folkeskolens "fælles mål".

Vidnesbyrdet eller elev-evalueringen sker på baggrund af den konkrete undervisning i de forskellige fag og undervisningens indhold. Da store dele af undervisningen foregår som periodeundervisning over tre til fem uger,

lægges der fra skolens side vægt på, at eleven får tilbagemelding om undervisningsforløbet hurtigst muligt efter periodens afslutning. Der skrives således små "vidnesbyrd" til eleven året igennem, hvilket giver eleverne mulighed for løbende at tage henvisninger, opfordringer og erfaringer til sig. Ved skoleårets afslutning samles

disse, og sammen med udtalelserne fra fagtimerne, bevægelsesfagene, håndværks- og kunstundervisningen

samt pensumbeskrivelserne for de enkelte fag danner de grundlaget for vidnesbyrdet. En præcis og fyldestgørende pensumangivelse er især vigtig for eksternt brug af vidnesbyrdet. Internt stilles der visse krav til vidnesbyrdets indhold:

Indstilling til faget - bl.a. evalueres elevens engagement og koncentration, evne til begejstring, undren og nysgerrighed samt hukommelse og fantasi.
Elevens evne til at bearbejde det faglige - balance mellem at være reproducerende og skabende. Tydelig forskel mellem at være nøgternt refererende og selvstændigt bedømmende. Den æstetiske arbejdsproces og udførelse. Orden, skrift og tegninger/illustrationer.
Kunnen og standpunkt i faget.
Et billede af elevens samlede "almene" og faglige udvikling. - Hvor skal der fremover sættes ind? Hvad har eleven udviklet af iboende evner og anlæg? Hvad bør enten anspores, bestræbes eller kræves? Er eleven udholdende, trofast, ansvarlig og pligtopfyldende?
Social indstilling i det daglige arbejde - Hvad og hvordan har eleven givet noget til fællesskabet i klassen? Kan eleven arbejde sammen med andre i f.eks. gruppearbejde?
Fravær.

Forældremøder, konsultationer og hjemmebesøg

Det er væsentligt for skolen at have en god kontakt til forældrene. Denne skabes blandt andet igennem fire årlige forældremøder. På møderne behandles de emner, der er fælles for hele klassen og ikke individuelle spørgsmål.

Lærerne giver et billede af det alderstrin, som klassen befinder sig på ud fra menneskekundskaben og barnets normale udviklingsvej. Der fortælles om klassens indsats i undervisningen og dens sociale ressourcer. En eller flere af klassens faglærere er altid tilstede og bidrager til at beskrive klassen. Igennem samtale og diskussion skabes der et billede af klassen, set ud fra forældrenes oplevelse igennem barnet. Særlige situationer og undervisningsforhold kan tages op.

Der foregår konsultationer i både de små og store klasser. Her gives der mulighed for at gå ind på det enkelte barns individuelle situation. Her bringes barnets faglige standpunkt til bevidsthed, dets indsats i skolen, hjemmearbejde, personlige problemer og sociale egenskaber bliver diskuteret. I mere komplekse tilfælde afsættes der tid til et eller flere længerevarende møder med forældre og/eller barn samt evt. relevante instanser. I 7. og i 8. klasse er der konsultationer på mindst et af klassetrinene.

Periodehæfter

I de små klasser bruges der ikke bøger overhovedet og heller ikke i mellemskolen bruges bøger i særlig stor

udstrækning, istedet fremstiller eleverne deres egne bøger/hæfter, de såkaldte periodehæfter.

Til hver periode, der er af tre til fem ugers varighed, fremstiller eleverne enten et periodehæfte eller noget

tilsvarende, der dokumenterer det pensum, der er gennemgået i perioden. Efter endt periode får læreren hæftet til

gennemlæsning og kort tid efter får eleverne deres hæfter tilbage med lærerens skriftlige/mundtlige kommentarer

til arbejdet.

På denne vis evaluerer læreren kontinuerligt eleverne og deres arbejde og samler på samme tid informationer til

vidnesbyrd-skrivningen.

Ugentlige lærermøder

På "torsdags-konferencerne"; sker der en løbende evaluering på flere forskellige niveauer. Dels evalueres eleverne

og dels evalueres lærernes undervisning.

Eleverne i de forskellige klasser beskrives og evalueres på skift i et fast rullende system således, at alle skolens elever bliver beskrevet med jævne mellemrum. Både elevens faglighed, trivsel og sociale færdigheder beskrives, ligesom hele klassens trivsel og kunnen bliver beskrevet.

Lærernes undervisning evalueres bl.a. ved, at lærerne på skift "underviser"; deres kolleger i det, de laver til dagligt i klasserne